Avatar billede cirsten_eggers Nybegynder
11. december 2007 - 13:51 Der er 5 kommentarer

Det ville være rart med lidt hjælp

Hej,

Jeg har i løbet af det sidste års tid arbejdet på at starte mit eget internetforlag. Så langsom er tingene ved at falde på plads en for en, men jeg har et smertens barn: min hjemmeside. Jeg er ikke noget virkelig teknisk anlagt menneske og alligevel har jeg forsøgt at gøre tingene selv. Jeg har købt mig ind hos et amerikansk firma, som hedder BlueVoda og har hos dem arbejdet temmelig hårdt på hjemmesiden, men der er stadig ting, som jeg ikke kan få til at gøre som jeg vil have det. En ting er de e-mail adresser, som jeg vil bruge i forbindelse med firmaet, en anden ting er indkøbsvognen. Hvordan er det nu lige man gør.
Mit firma er officielt startet midt i september, men i virkeligheden virker tingene ikke endnu. Jeg er ved at have de første bøger og mp3-filer klar til at blive lagt ud på siden til download, og jeg har ganske enkelt ikke hverken tålmodighed eller tid til at gøre det hele selv længere.

Jeg har brug for hjælp til at gøre siden færdig nu, men jeg har også brug for hjælp og understøttelse til senere. Jeg regner med at firmaet vokser ganske meget i løbet af de næste par år. Alt salget vil foregå på nettet og jeg har derfor brug for nogen, der kan holde mig i hånden og som måske hen ad vejen kan udbygge siden.

Tingene kompliceres lidt af, at jeg pt bor i Amsterdam og mit firma er registreret her i landet. Jeg planlægger dog at komme hjem igen om ca. 2 år og vil derfor helst have nogen i DK til at hjælpe mig, og som så kender mig og mit firma, og som jeg kan tale med på dansk.

Måske vil du/I lige tage et kig på siden? Linket er www.historywriter.org . Ja, jeg ved det godt, men oprindelig brugte jeg domænenavnet history-teller.eu, men var ikke selv i stand til at flytte det til den nye udbyder.
Altså, på det her websted har jeg arbejdet i noget der hedder SohoLaunch, som tilbyder moduler, som man bare kan tage og bruge, og i virkeligheden er det nok rigtig nemt, men lige så snart jeg kommer til noget, som bare lugter af prorammering, går jeg helt i stå og har ingen anelse, hvad jeg så skal gøre.

Jeg er åben for lidt af hvert, enten at få hjælp til at færdiggøre siden hvor den er og måske give den et andet domænenavn, eller at vi begynder helt forfra. Sagen er, at jeg får brug for en hel del plads hen ad vejen og det bør vi nok tage i betragtning fra starten.

Okay, jeg har brug for en hjemmeside så hurtigt som muligt, hellere igår end i morgen. Det ville derfor være rigtig rart, om du/I kunne komme tilbage til mig hurtigst muligt, så vi kan drøfte de evt. muligheder.

Med venlig hilsen

cirsten_eggers@msn.com
Avatar billede stone Forsker
11. december 2007 - 14:38 #1
Hmm linket virker ikke....

Det du skal bruge er en CMS løsning....og hvad er det?

Begrebet Content Management System (CMS) betyder styring og vedligeholdelse af indhold. Et CMS system kan beskrives som en samlet softwareløsning, der kan anvendes til at behandle, vedligeholde, koordinere, indeksere og distribuere indhold, og hvor al administration foregår online på inter-, intra- og extranet.

Den type systemer betår af moduler alt efter funktionalitet, du kan få færdige CMS løsninger hvor det eneste du skal gøre at indsætte billeder og tekst og link til dine produkter, her skal der ikke skriver en eneste linie kode.

Mange udbydere af CMS løsninger har nogle demo sider så man kan se hvordan de fungere. Jeg vil ikke anbefale nogen bestemt - men prøv at søge på "CMS løsninger"
Avatar billede jck_true Nybegynder
13. december 2007 - 08:17 #2
Hej cirsten_eggers
DU oplyse ikke noget om der skal være købsmuligheder på siden?

Må men jeg vil forsætte i samme spor som stone.
Gå forbi http://opensourcecms.com På denne side kan du prøve en lang række forskellige CMS systemer. Så kan du prøve hvor let (eller svært) det er at oprette en ny side tilføje kontakt information osv.
Jeg vil anbefale dig at kigge på følgende systemer da jeg selv har lidt erfaring med dem.
Websitebaker
CMS Made Simple
Etomite
Exponent

Du skal under dig vurdering se bort fra designet.

Når du har valgt et system kigger du forbi
http://oswd.org
og finder et design du syntes om.
Herefter er det en smal sag for en programmør at smide de to ting sammen samt tilføje eventuelt ekstra funktionalitet du måtte ønske.

Med venlig hilsen
Jens Chr. True
jck _tr e@g mai l.c om (Fjern mellemrum - for at undgå spam)
Avatar billede cirsten_eggers Nybegynder
13. december 2007 - 12:27 #3
Hej Jens og Stone,

Tak for forsøget. Heldigvis er jeg i mellemtiden kommet i kontakt med nogen, som vil gøre tingene for mig, og det er noget af en lettelse. Min egen force ligger indenfor sprog og europæisk byhistorie, og der er langt derfra til hjemmesidedesign.
Tak for hjælpen.
Med venlig hilsen

Cirsten
Avatar billede stone Forsker
13. december 2007 - 13:56 #4
cirsten_eggert..godt du fik en løsning på dit problem, hvis jeg lige pludselig skulle beskæftige mig med byhistore så ville jeg være lost  "GG"

God jul.....
Avatar billede cirsten_eggers Nybegynder
13. december 2007 - 14:14 #5
Tak for hjælpen endnu en gang. Jeg fik forresten skrevet et forkert link ind i mit oprindelige brev. Det rigtige er www.historyteller.org. Det skulle gerne gå hen og blive rigtig flot hen ad vejen.

Ha' en rigtig god jul og et godt nyt år

Cirsten
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester