Avatar billede hgoldman Nybegynder
25. september 2005 - 18:26 Der er 31 kommentarer

Lavt salg med smykker på nettet?

Det er nu ca. 4 mdr siden vi (det er familie projekt) har startet www.billigsolv.dk og mod forventning er det ikke gået, så godt som vi gerne ville.

Kort fortalt sælger vi sølv og rav smykker til lave priser. Vi ved at konceptet virker, fordi vi har godt salg på kræmmermarkeder og det er bare en god oplevelse hver gang vi kommer ud og sælger vores produkter i virkligheden. Over nettet tilgengæld er der meget ringe salg. Vi har fået trykt og uddelt mange brocurer, bruger google adwords, har en del links, google PR=4 og ca. 60-70 besøgende hver dag. Dette afspejles dog ikke i salget.

Vi er ivrige efter feedback og i den forbindelse har vi haft flere personer involveret fra den rigtige "målgruppe" og har fået en del kritik for websiden. Derfor har vi forbedret den i flere omgange og bliver stadig ved med det i den kommende tid. Desuden forøger vi konstant vores vare sortiment.

Hvad kan man gøre bedre? Måske er vi bare forud vores tid og at det ikke er muligt at sælge den slags endnu. Det virker bare underligt fordi hvis man kigger omkring er der mange andre webshops i lign. stil: http://directory.google.com/Top/World/Dansk/Netbutikker/Smykker

På forhånd tak.
Med venlig hilsen
Henrik
Avatar billede jesper-moeller Nybegynder
25. september 2005 - 18:34 #1
Flere betalings løsninger kunne være en ide.??
(personligt foretrækker jeg at handle via min PayPal account når det er muligt)
Avatar billede jesper-moeller Nybegynder
25. september 2005 - 18:39 #2
PayPal vil også åbne nogle intenationale døre... og en side på ebay er heller ikke dumt (Man kan have en lille ebay butik koblet til ens  egen e-butik vilket nok vil øge besøg og salg (ebay klare selv kurse/veksel) og hvorfor nøjes med det danske marked ??...ikke mange steder på hjorden hvor der hverken bruges smukker eller er internet

Siden og smykkerne ser ellers pæne ud
Avatar billede hgoldman Nybegynder
25. september 2005 - 18:50 #3
Altså det med paypal er nok i den mere specielle kategori. Altså selv vil jeg gerne kunne tage imod internationale kort f.eks. visa og mastercard. Der er dog problemer forbundet med de hele. Nogle af de kort er der et gebyr på op til 5% på. Alt dette plejer de fleste netbutikker at tørre af på kunderne dog. Dankort vil jeg dog mene er godt nok til de fleste herhjemme.
Grunden til jeg siger at paypal er specielt er at det ikke er foretrukket betalingsmiddel for kvinder i alderen 30+. Jeg tror endda de færeste "ikke computer mindede" personer ville vælge denne mulighed. Vi har endda haft feedback fra kvinder på 50+ som siger de aldrig kunne tænke sig at bruge dankortet online. Derfor ville de vælge bankoverførsel. Alle os med lidt erfaring ved dog at dankort er mere sikkert for forbrugeren end bankoverførsel er.

Det internationale marked er meget fint, men det ville kræve noget redesign (ikke mindst fordi navnet er dansk) og fragt koster også. Sverige og Norge er dog meget mere realistisk bud på fremtidige udvidelser.
Avatar billede kokoko Nybegynder
25. september 2005 - 18:56 #4
Du skal helt sikkert kigge på noget søgemaskine optimering (SEO). Læs i kategorien her på eksterpen, og opret evt. et spørgsmål. Du kan også læse og få hjælp andre steder som fx. forums på seochat.com og webmasterworld.com
Avatar billede leif Seniormester
25. september 2005 - 18:58 #5
Måske skulle man kigge på siden generelt, siden ser visse steder ikke så godt ud i Mozilla Firefox (www.ljnet.dk/exp/650845)
Avatar billede jesper-moeller Nybegynder
25. september 2005 - 18:58 #6
hgoldman >>
Ja....herhjemme er dankort klart mest brugt.... og vis man satser lidt udover grænserne kan visa ol blive dyrt....
i udlandet (Især usa) er paypal meget brugt.... også af kvinder.....(Tag er kik på ebay).... mange korttyper kan bruges til en paypal konto... (Deriblandt visa/dankort) .....og gebyrene er lave...
Mht til sverige....så er paypal ret udbredt på den anden side af suden....(det er danmark der er bagefter der)

Men .... som du siger..... det kræver noget arbejde at gå udover grænserne....og hva da også blot et forslag
Avatar billede Slettet bruger
25. september 2005 - 19:14 #7
leif optimering til ff er nok ikke problemet, men burde dog ordnes... Men er nok under 1% af målgruppen for den side der overhovedet aner hvad ff er.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
25. september 2005 - 19:17 #8
Flere besøgende fra søgemaskiner er selvfølgelig en mulighed, men der er dog et pænt besøgstal, der dog ikke konverteres til salg. Mine beskedne observationer om hvorfor dette kunne være tilfældet er så:

1) Hvorfor skal man købe smykker på nettet/postordre? Spørg din kundekreds, fx på kræmmermarkeder hvad de synes om det. Jeg kunne forestille mig at denne vare helst skal ses, røres, prøves.

2) Når man kommer ind på forsiden, står der stort set ingenting. Selv den ene nyhed er kortet af, så man ikke får nogen mening ud af det. Man skal lede efter varerne, priserne, forsendelsesomkostninger. Mit forslag er at droppe det store "banner" i midten, og præsentere et mindre antal udvalgte varer - inkl. pris og forsendelse.

3) Det er ikke tillidsvækkende at adressen ligner en privatadresse, og telefonnummeret ligner en mobiltelefon (jeg har ikke tjekket).

4) Har man også returret på specialfremstillede varer?

5) Hvem løber risikoen ved at få sendt smykker med standard brev, som I anbefaler ved køb under kr 400?

6) "billigsolv" - ja, det er selvfølgelig et reelt navn, men det virker ikke positivt for mig.
Avatar billede Slettet bruger
25. september 2005 - 19:29 #9
hvad ligger salget på forresten?? (bare ca pr dag eller uge)
Avatar billede hgoldman Nybegynder
25. september 2005 - 19:34 #10
leif: Tak for firefox screenshot. Jeg vil sørge for at det vil blive gjort noget ved det.

erikjacobsen:

Tak for dine observationer. Lad mig svare på de enkelte punkter:
1) Ja du har ret i at mange helst vil prøve varen. Det er også den konklusion vi også selv er kommet frem til. Det er helt klart at vores kunde kreds køber varene som et spontan køb. Vi har haft episoder hvor folk tager deres pung frem og tager mange hundrede kroner op spontant uden at tænke videre over det. De peger bare på alle de ting vi skal pakke ned til dem. Det er desværre ikke så nemt at overføre til nettet. En anden ting er også at personlig betjening, og ikke mindst rådgivning hvad der vil passe dem, er vigtigt. Det kan desværre heller ikke lige overføre til nettet.

2)
Avatar billede hgoldman Nybegynder
25. september 2005 - 19:39 #11
Ups jeg kom til at trykke send for hurtigt...

2) Jeg ved godt at det ikke er så godt med forsiden, men jeg kan love dig for at den er blevet meget bedre end før. Det er noget vi har arbejdet med fordi før lignede det noget værre møg for at sige det lige ud.

3) Ja du har ret... men gør det noget? Det er varer som højst koster 350 kr. Du har ingen risiko hvis du betaler med Dankort. Så længe du ikke har problem med returret eller at blive snydt... hvor er problemet så?

4) Ja

5) Som udgangspunkt er det altid os i følge reglerne. Det er dog ikke beskrevet nærmere. Gør det så meget?

6) Jeg ved godt at der er stor diskussion om navnet. jeg har snakket med _rigtig_ mange om det emne. Nogle synes det er godt fordi det signalerer præcis hvad der handler om og at det er nemt at huske. Andre mener det signalerer billigt skidt. Folk der har set vores varer i virkligheden ved dog at kvaliteten er i orden.
Avatar billede hgoldman Nybegynder
25. september 2005 - 19:42 #12
phunkypopcorn: Hvis vi skal igang med de sørgelige tal kan jeg fortælle at det lå på under 5 salg for august måned. Det er ikke engang et beløb som dækker udgifterne. Hvis vi kun satsede på netsalg ville vi have drejet nøglen om. Det er kun fordi det går godt i virkligheden at vi ved der er et marked.
Avatar billede Slettet bruger
25. september 2005 - 19:49 #13
Prøv at indsætte et rotarationscript på din index (startside) således at der kører 5-6 af dine mest varme produkter i en rotaration det skaber ofte en lidt større interesse hos kunden
Avatar billede Slettet bruger
25. september 2005 - 19:54 #14
Okay efter jeres indlæg vil jeg gerne lige smide mit syn på sagen med også...

En meget fair pointe det med at føle varen, men så kunne man f.eks slå på andre ting som:
Der ikke altid lige er et kræmmermarked i nærheden, og så er det her den alternative vej til billige smykker.... Og handelssikkerheden er jo egentlig også meget større end den er på et kræmmermarked hvor sælger forsvinder efter 2 dage og så måske dukker op igen næste år.
(i husker vel ALTID at gi et visitkort med webadressen til folk der står og kigger men finder ud af at de lige skal tænke nærmere over det, plus altid putte det ned i posen/pakken for dem der køber noget)

Men stadigvæk, det kan lade sig gøre at sælge det over nettet, hvis man kan sælge tøj som er endnu mere afhængigt af at ha prøvet det end smykker jo er.

Forsiden skal helt sikkert ændres, den er meget pænt stillet op, men ganske ubrugelig... En kort præsentation af siden, og nogle varer (helst gode tilbud ligenu som opdateres jævnligt), nyheder kan evt placeres i en illle søjle, men skal ikke ha så god en placering som de har nu.

Ang adressen ka jeg absolut ikke se at det er en privatadresse...  Siøvænget 18 ku i min verden sagtens være en butik på hovedgaden i Tilst.

5: ja det gør noget i min verden, så mange tvivlsspørgsmål som muligt skal kunden kunne finde svar på på siden.

Navnet kan der siges både for og imod, og jeg kan se begge sider af sagen, men til gengæld holder det ikke rigtig at webadressen er billigsolv.dk men at der på logoet står billigsølv.dk ... Skal gerne ændres til at der enten bare står billigsølv på logoet og så webadressen nedenunder, eller også skal i ændre nirmanavn til billigsolv.dk (og dermed også logoteksten)
Første regel hvis man ikke hvil have folk til at komme tilbage er jo netop at man skal få dem til at huske en forkert adresse... Og det gør man bestemt ved at ha den i sit logo.
Avatar billede Slettet bruger
25. september 2005 - 20:02 #15
Var nu ikke fordi jeg er vild emd sørgelige tal, men altså skulle lige vide hvad jeg havde at forholde mig til... for 70 besøgende am dagen er jo ikke voldsomt, men 5 salg for ca 2100 besøg er godtnok i underkanten.

Jeg kunne egentlig godt tænke mig at der kom en direkte adgang til alle produktkategorier på forsiden....

Og lige en ting til.
Man skal passe meget på med at tænke for målgruppespecifikt, for i har jo også en større målgruppe indenfor unge mænd (som jo er meget mere villige til nethandel også) hvad angår gaver til mor, julehandelen er jo nok noget der var værd at kigge nærmere på, og det er jo noget man faktisk allerede skal til at tænke på nu som butiksejer. Måske en lille boks på forsiden et par måneder før jul og frem med gaveideer ville være værd at overveje... Og så at få markedsført sig lidt mod nok specielt mænd i perioden op til.
Avatar billede jes_petersen2 Nybegynder
25. september 2005 - 22:07 #16
Gi' jeres eksisterende kunder en god grund til at besøge jeres hjemmeside frem for at handle offline/hos konkurrenterne. I kan f.eks., når I er ude på markederne, dele ud af visitkort med en særlig kode på, og når folk så indtaster koden, vil de automatisk få 5% rabat ved næste køb onlnie.
I kan også lave en "tip en ven"-funktion, hvor jeg får 5% rabat, hvis jeg henviser min nabo, og han køber noget hos jer.

Den slags ting kræver lidt programmering, det ved jeg, men generelt alt hvad der kan "pushe" folk ind på sitet, kan anbefales.
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
25. september 2005 - 22:12 #17
hgoldman: "hvor er problemet så", "Gør det så meget?".

Nu synes jeg du skal tage dit eget spørgsmål alvorligt. Jeg har anført ting, som jeg vil  kigge efter, og tage med i vurderingen af om jeg vil benytte din butik - det gør jeg i hvert fald andre steder, for smykker har jeg nu aldrig købt. Hvis du ikke vil tage disse ting i betragtning, så ønsker jeg dig da held og lykke med din butik. Du vil få brug for det.
Avatar billede diggerx Nybegynder
25. september 2005 - 23:02 #18
Bare lige en enkelt kommentar. Jeres billedkvaliteter er simpelthen ikke god nok. Når kunderne ude på markederne 'gerne vil røre ved varene' er det fordi de vil se nærmere på dem.

Det her virker noget grynet på min skærm http://www.billigsolv.dk/ehandel.php?action=viewinfo&gID=3&img=0&id=62

Lav feks. et link til et rigtig stort billede med en noget højere opløsning.
Avatar billede leif Seniormester
25. september 2005 - 23:10 #19
En anden lille detalje, nu skriver I flere steder billigsølv.dk ? Er dette et domæne I har ?
Avatar billede eric-pedersen Nybegynder
26. september 2005 - 08:44 #20
En løsning kunne også være at bruge affiliates.... f.eks. gennem partner-ads.com
Avatar billede hgoldman Nybegynder
26. september 2005 - 08:57 #21
Ericjacobsen: Jeg er da godt klar over at det ikke er nogen perfekt situation mht. til adresse placering, men som jeg argumenterer for er risikoen for forbrugeren meget lille. Naturligvis tager jeg det seriøst, men det er svært at gøre noget ved. Jeg har selv set mange netbutikker, hvor man knap nok kunne finde adressen. Det er jo den anden mulighed, fordi det er svært at flytte lokaler bare fordi adressen skal lyde bedre. Jeg tror dog på man kommer længst med at være ærlig med informationer i stedet for at skjule dem.
Hvad angår risiko med fragt osv. er det noget jeg vil sørge for at gøre noget ved, så mit spørgsmål var egentlig hvis du havde nogle ekstra kommentarer. Jeg tror vi vil forsimple måden ved at lade folk kun have 1 mulighed for fragt og evt. med 0 kr i fragt for køb over f.eks. 200 kr. Lyder det rimeligt?

Leif: Vi bruger normalt 2 navne. BILLIGSØLV.DK (med store bogstaver) som firmanavn og www.billigsolv.dk som webadresse. Jeg tvivler på at det ville gøre en stor forskel hvis vi også havde købt "ø"-domænet. Jeg kan dog ikke afvise at et par enkelte i 50+ alderen kunne blive forvirret over det. På vores brocurer har vi dog også den rigtige webadresse med.

diggerx: Ja det med billederne er et problem vi har haft helt fra starten. Vi bruger oftest billeder givet af leverandørerne. Det er alt for nemt at sige at man "bare" skal lave nogle bedre billeder. Jeg ved godt det er et problem, men det kræver mere arbejde end som så at lave gode billeder. Nogle af billederne er selv lavet f.eks. http://www.billigsolv.dk/ehandel.php?action=viewinfo&gID=5&img=0&id=107

Ville du have troet det var hvidt papir der var brugt som baggrund? Det er svært ikke mindst fordi der er meget gen-skind fra smykkerne.

Jeg giver dig dog ret i at det er et godt argument. De fleste nye billeder vi har er også med lys baggrund i stedet for blå, så de værreste billeder bliver sortert fra med tiden.
Avatar billede triple-x Nybegynder
26. september 2005 - 18:09 #22
Angående billederne vil jeg lige give min mening til kende.

Jeg tror helt kart det er her i taber potentielle kunder. Folk går utrolig meget op i det visuelle, så derfor vil min anbefaling være at lave små billedserier hvor man ser smykket på en hvid baggrund, og et eller 2 billeder hvor en person har halskæden/smykket på.

Det er dyrt at få lavet pack shots, men hvis i bor i kbh, eller omkring jylland, ville det være smart at tage fat i en af de 2 fotograf skoler, der er masser af elever der giver en hjælpende hånd med. Og med lidt beløning kan de bruge skoles studier etc.
Avatar billede triple-x Nybegynder
26. september 2005 - 18:11 #23
eller omkring jylland - Skulle nærmere ha været omkring viborg, da det er der skolen ligger
Avatar billede jesper-moeller Nybegynder
26. september 2005 - 18:28 #24
*G*.... ja jylland er et rimligt stor område.... *G*
og bliver ikke bedre af Omkring jylland....*SG*

Men ellers rigtigt.... gode billeder er vigtigere end man tror.... og ja...eleverne kan gøre det billigt.... men ved at når de er på skole, ikke har meget tid.... men en forbindelse kan da skabes...
Ellers giver de fleste fotografer en god pris hvis man kommer med en samlet ordre....
Avatar billede triple-x Nybegynder
26. september 2005 - 18:35 #25
Den med tiden er jeg ikke helt enig i :o) har selv gået i viborg, og man har adgang til skolen 24/7 så man kan sagtens afsætte en weekend eller lign til at lave nogle packshots.
Avatar billede jesper-moeller Nybegynder
26. september 2005 - 18:42 #26
triple-x >>

Weekend ?? på viborg ??? ....*GGGG*..... Det plejede da at stå på 24/7 arbejde (og fest)....*GGGG* ....
Avatar billede triple-x Nybegynder
26. september 2005 - 18:49 #27
Jesper - fest = penge = packshots for billigsølv = flere fester
Avatar billede erikjacobsen Ekspert
26. september 2005 - 23:04 #28
hgoldman: "men som jeg argumenterer for er risikoen for forbrugeren meget lille"

Nu kan det jo være fløjtende ligegyldigt hvad du synes. Du har vel stillet spørgsmålet
for at få at vide hvad andre synes. Jeg vil i vurderingen af køb på nettet tage i betragtning om det ser ud til at være en lille hobbyforretning, der måske vil give bøvl ved levering.

Risikoen for at tabe penge ved køb på dankort er der reelt ikke for forbrugeren, men det er sandt at sige bøvlet, hvis man skal i banken for at få godtgjort et beløb. Og det ved alle jo ikke.

Der er til gengæld risiko for forretningen: forbrugeren får varen, og går alligevel i banken og får pengene tilbage. Der vil du få ganske meget bøvl ... men det ved du, og det accepterer du.

Jeg har mest påpeget (nogle) problemer, og ikke givet løsninger. Jeg ved ikke så meget om din niche, men lad mig skitsere løsninger:

a) At det er en "hobbyvirksomhed" (nok ikke den rigtige betegnelse for jer) er i sig selv måske ikke et problem, hvis I erkender det på siden. Gør det klart at I er omrejsende handelsmænd på kræmmermarkeder, vis billeder fra markederne, måske genkender man jer. Vis billeder af folkene bag - billede af lageret. Etc. Selvfølgelig hudløst ærlige - ikke noget med at snyde med oplysninger. Det er ikke så meget at det er en "baggårdsbutik" (heller ikke rigtigt...), men usikkerheden. Vis hvem I er.

b) Billeder, som må gøre det ud for at have varen i hånden, har andre givet forslag til forbedringer. Lad mig tilføje at man kunne lægge en lille målestok ind på billederne, så man kan se hvor store de er.

c) Tilbyd "Value-added-services". Et eksempel: Hvis jeres kundesegment kunne være unge mænd, der skal købe noget pænt til kæresten, så tilbyd en "spørg os om råd" tjeneste, der kan komme med relevante forslag, måske indenfor et prisinterval. "Jeg skal forloves om 14 dage, og ...."  Offentliggør måske, anonymiseret, udvalgte spørgsmål og svar. Den slags service får man umiddelbart i forretninger og på markeder. Find gerne på noget man ikke får de steder.

d) Usability (bruger-anvendelighed): få relevante personer til at bruge sitet, hør hvad de siger. Stil dem konkrete opgaver, og se hvad de gør rigtigt og forkert. Tilret derefter.

e) Brug sitet til at øge salget på kræmmermarkeder. Reklamer tydeligt med hvor I kommer i nærmeste fremtid - sørg for I er genkendelige på markedet. Måske kan I ikke sælge meget i e-butikken, men måske så meget mere på markedet.

f) Men vigtigst: Få undersøgt om det er et behov og et grundlag for denne slags e-butik. Spørg kunder, og ikke-kunder, se på tilsvarende forretninger i ind- og udland, både e-butik og postordre.

...Bare et par tanker... ;)
Avatar billede hgoldman Nybegynder
28. september 2005 - 22:05 #29
Tak for de mange gode svar. Det ville være lidt omfattende at svare på hvert eneste af dem men der er flere råd der er kommet med som vi vil prøve at følge.

Helt kort har jeg købt billigsølv.dk (med ø) for det kostede alligevel ikke mere end 100 kr. Det er næppe det der gør forskellen, men nu er jeg på den sikre side. I burde prøve www.billigsølv.dk fordi jeg satte det op igår.

Det med "spørg om gode råd" service er en ret god ide. Det er noget jeg helt sikkert vil få implementeret snart.

Firefox fejlene er der gjort noget ved nogle af dem. De er faktisk opstået fordi jeg har presset udvikleren til at gøre siden w3c kompatibel. Jeg har lagt mærke til at top 10 sites på google næsten altid har w3c tag i headeren på html'en og at de kan valideres. Jeg tror der er en sammenhæng mellem placering og validering...
Resten af firefox fejlene vil blive fjernet i løbet af nogle dage. Jeg kiggede dog i sitelogs og opdagede at kun 1.58% af de besøgende brugte mozilla browser. 98% procent af brugerne bruger IE 6.

Jeg har sat ét af smykkerne til salg på qxl for at se om det giver noget. Indtil videre er der kommet 1 bud så smykket skal nok blive solgt, men jeg håber der kommer flere inden auktionen slutter fordi det er altid sjovet at tjene lidt penge og ikke bare ende med at det går lige op med udgifter.

Ang. partner ads tror jeg ikke det har interesse. Jeg vil ikke have en reklame side. Siden skal fremstå seriøs og uden "iritations momenter". Hver måned er der mindst 5 dumme sælgere som prøver at sælge os reklamer. Sidst måtte jeg bruge 20 min på at hænge røret på fordi han ville sælge mig både kampagner, klik og guderne må vide hvad ellers. Jeg sagde at jeg ikke var interesseret på nuværende tidspunkt og han prøvede at tilbyde 3000 ekstra klik oven i istedet. Sigh... en eller anden dag bliver jeg sur på dem når de ringer.

Jeg ved godt det er lidt et problem med billedernes kvalitet. Det med fotograf skolen er ikke så tosset en ide. Jeg vil prøve at undersøge det nærmere ved lejlighed. Vi bor i Århus så der er ikke langt til Viborg.

Mht. forsiden vil jeg sørge for at der kommer nemmere adgang til produkterne. Jeg ved dog ikke hvordan man kan give nemmere adgang til information om hvad det koster osv. Gode forslag eller henvisninger til andre sider modtages gerne her :)

Desuden har jeg en ide om at tilføje artikler på siden. Jeg vil gerne have en artikel serie med korte fakta om forskellige ædelmetaller og lign. F.eks. sølv, rav, vedligeholdelse osv. Det vil være en mulighed for at få folk ind af "bagvejen" fordi de søger efter et eller andet på google og finder fakta som ikke direkte har noget med salg at gøre.
Avatar billede dmcn Praktikant
02. oktober 2005 - 22:47 #30
En del af de ting jeg kommenterer, har andre også kommenteret, men så kan du da se, at det er et udtrykt ønske hos flere. ;)

1: I er en webshop, og den slags produkter I sælger, vil folk kunne se. Derfor, fremhæv folks ret til at returnere varerne, hvis produktet ikke er som de forventede. Købere har i forvejen 14 dages returret, men mange er ikke opmærksomme på det, og måske er det det der giver folk modet på at prøve at smide en ordre afsted.

2: En anden nævnte julesalg - har I overvejet at sælge produktet indpakket, så det er lige til at lægge under træet eller på gavebordet? Det går naturligvis imod punkt nr. 1 med at man skal kunne se produktet, men mange giver gaver af høflighed (like it or not ;)), og jo mindre tid man skal bruge på det, jo bedre.

3: Navnet! Jeg er enig med de, der har påpeget problemet i det. I fremhæver hele tiden, at produkterne er at super kvalitet, men jeg tror mange har fået det indtryk, at man ikke kan sælge kvalitet billigt.

4: Har I overvejet at lave en kobling fra websitet til kræmmermarkederne, og ikke blot fra kræmmermarkederne til websitet? Læg en kalender online med hvor man kan finde jer og hvornår, overvej evt. at sende et nyhedsbrev ud med kommende arrangementer, gode tilbud m.v.

5: Content af anden art, som du selv nævner. Artikler, gode råd osv. hjælper alt sammen på søgemaskineplaceringen, og det vil formentlig også give flere besøgende fra søgemaskinerne.

6: Gør det nemt at kontakte jer via e-mail, så man kan få hurtige svar på simple spørgsmål. Kan I overkomme det, så giv f.eks. garanti for svar indenfor 24 - 48 timer - det kan være folk ikke køber en gave hos jer, fordi de har et hurtigt spørgsmål og er bange for at svaret ikke når frem før gaven skal gives.

7: Køb et 70-nummer - det koster ~250 kr. i oprettelse samt 50 kr. i kvartalet at have, og det er gratis at viderestille til fastnettelefoner. Det vil måske give folk som hr. Jacobsen mere ro i sindet når han kigger på jeres kontaktinformationer. ;)

8: Billeder! Høj opløsning, god kvalitet (som smykkerne :)) og gerne med målestok. Lad os se smykkerne i brug, så vi kan danne os indtryk af om armbåndet er for bredt til kærestens spinkle håndled osv. :)

Ellers synes jeg at selve shoppen ser rigtig godt ud (hvis man ignorerer fejlene i Firefox). Pæn og præsentabel, som vi kan lide det. Held og lykke med projektet. :)
Avatar billede Slettet bruger
29. oktober 2005 - 17:36 #31
sesam luk sig :p (?)
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
IT-kurser om Microsoft 365, sikkerhed, personlig vækst, udvikling, digital markedsføring, grafisk design, SAP og forretningsanalyse.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester