Avatar billede k-hjensen Nybegynder
04. februar 2005 - 17:28 Der er 7 kommentarer og
1 løsning

Vurdering af hjemmeside

Hejsa!
Jeg vil gerne, hvis der er nogen der vil kigge på min hjemmeside og sige deres ærlige mening, og give mig nogle gode råd.
På forhånd tak.
Henrik

www.gamlejensen.dk
Avatar billede michael_stim Ekspert
04. februar 2005 - 17:35 #1
1. Brug samme layout og farver på alle sider.
2. Brug frames eller lignende, så man ikke behöver at bakke hver gang man skal trykke på et andet link i menyen.
3. Pröv at kikke på andre hjemmesider for at få idéer til opbygningen af hjemmesiden.
4. Det er bare at kämpe på, der er et stykke vej endnu.

//Michael
Avatar billede izemate Nybegynder
04. februar 2005 - 17:52 #2
Som michael_stim skriver : det er vigtigt at bruge samme layout og farver på alle dine sider, det kan nemt blive forvirrende at navigere rundt på 1 hjemmeside der ligner 100 forskellige.

Menuen skal gå igen på alle undersiderne så man ikke skal tilbage til forsiden hver gang.

Lidt mere grafik på siden ville ikke skade. måske et banner i toppen istedet for din skrift?

Ellers så er det bare at gå igang, der er massere at lære endnu :-)

<\\izemate
Avatar billede triple-x Nybegynder
04. februar 2005 - 20:08 #3
jeg er lidt uenig her, Izemate skriver at man skal bruge samme farver overalt, og det sys jeg bestemt ikke skal være nogen hindring, hvis man har sans for farver og kan finde ud af at udnytte at have forskellige farver på forskellige sektioner, kan det være en strålende ide, både design mæssig og brugervenligheds mæssigt.

Derudover vil jeg dog sige at selve opbygningen og det store spring i farvevalg og opæstning du har, er en aneles for meget.

Prøv at kigge lidt på www.templatemonster.com eller på www.cwd.dk og få inspiration som Michael også nævner.
Avatar billede izemate Nybegynder
04. februar 2005 - 20:24 #4
triple-x > hov, det var vidst en smutter c",) det var ihvertfald ikke meningen
K-Hjensen > ignorer det med at farverne skal være ens på alle sider.. det var ikke meningen.

forsat god weekend
<\\izemate
Avatar billede triple-x Nybegynder
04. februar 2005 - 20:56 #5
izemate - det var slet ikke personlig kritik, så det håber jeg ikke du opfattede det som. Det var bare en kommentar til at det faktisk kan lade sig gøre at lave et godt resultat med forskellige farver vel og mærket at man har en smule forstand på det :)
Avatar billede apo Praktikant
04. februar 2005 - 21:22 #6
Min ærlige mening (håber ikke at du opfatter mig som alt for hård i min bedømmelse, for det er udelukkende skrevet i den bedste mening):

Jeg synes at siden virker upersonlig, mangler sjæl/personlighed og ligner en typisk begynder-hjemmeside; Næsten uden indhold og med sider og farver der ikke er i harmoni.

Sådan vil jeg vurdere din hjemmeside, hvis jeg skal sammenligne den med andre hjemmesider på nettet. Men da jeg gætter på at det er din første hjemmeside, og at du sikkert har gjort dit bedste (indtil nu), er der ingen grund til at sammenligne med hvad andre har lavet. Måske er du selv godt tilfreds med den, og så er det jo helt fint :-)

Det var min ærlige mening om dine sider som de er p.t., nu vil jeg så forsøge at komme med et par konstruktive råd:

Dit budskab med hjemmesiden fremgår ikke nogen steder (hvad vil du fortælle/vise med hjemmesiden, og hvem vil du henvende dig til? - Målgruppen). Normalt laver man først en hjemmeside, når man har indholdet (indholdet skaber hjemmesiden, ikke omvendt).

1. Indhold/tema. Gå i tænkeboks og forsøg at finde frem til hvad du vil med din hjemmeside;  Hvad vil du have at andre skal se/læse når de besøger din hjemmeside? Skal den omhandle en hobby (såsom: fiskeri, fotografi, osv.) som andre kan relatere til, eller skal hjemmesiden være en præsentation af dig selv, som familie, venner og bekendte kan besøge?

2. Layout/grafik. Forsøg at skabe lidt liv på siderne, ved at tilføje grafik og billeder der passer til sidernes indhold eller tema. Hvis indholdet på siderne skal være af en mere personlig karakter, bør du bruge/lave grafik der passer til din person og personlighed (= Hvis du f.eks. har fotografering som hobby/interesse, kan du jo passende vælge at designe siderne ud fra et fotorelateret tema).

Under alle omstændigheder synes jeg at du skal forsøge at give din hjemmeside et mere personligt præg; Den skal vel omhandle emner/interesser/temaer der siger noget om dig som person eller som har din interesse?

Jeg håber at du kan bruge min mening til noget, ligesom jeg håber at du opfatter mit indlæg som værende konstruktivt.

Apo
Avatar billede k-hjensen Nybegynder
05. februar 2005 - 00:27 #7
Til Apo!
Det er mit første forsøg på at lave en HP, startede ganske rigtigt uden at have ide om, hvad den skulle bruges til, men det kommer helt sikkert.
Det er altid rart at høre.. hvad andre mener, har masser af tid til at komme videre, da jeg nu er gået på efterløn, må sige at jeg er tændt på at komme videre.
Takker for dine råd.
Vil du lægge et svar?
Henrik
Avatar billede apo Praktikant
05. februar 2005 - 13:18 #8
Så lægger jeg et svar ;-)

Når du nu er gået på efterløn, og når nu du har tiden og gejsten til at komme videre med projektet, er det jo bare med at gøre brug af det. Jo mere man arbejder med noget, desto længere kommer man (det er sikkert ikke ny viden for dig).

I den tid jeg har lavet webdesign har jeg lært at man når længst, hvis man strukturerer sit arbejde, og stiller sig selv følgende spørgsmål:

- Hvad vil jeg fortælle med siderne (emne/tema)?
- Hvem vil jeg henvende mig til (målgruppen)?
- Hvad er det nærmeste mål med mit arbejde (det ønskede resultat for hjemmesiden)?
- Hvad skal jeg bruge til at formidle emnet/temaet og til at nå målet (programmer, grafikværktøjer og materiale til/indhold på hjemmesiden)?

Det virker måske lidt ekstremt at stille det op på den måde og tilrettelægge det ud fra ovenstående punkter, især hvis du blot ønsker at lege lidt på nettet, men det virker og man når meget længere (og hurtigere frem til resultatet) end man ellers ville have nået.

Jeg synes at det er fint at en efterlønner har kastet sig over webdesign, så jeg vil sige: Go for it, og held og lykke med projektet :-)

Apo
Avatar billede Ny bruger Nybegynder

Din løsning...

Tilladte BB-code-tags: [b]fed[/b] [i]kursiv[/i] [u]understreget[/u] Web- og emailadresser omdannes automatisk til links. Der sættes "nofollow" på alle links.

Loading billede Opret Preview
Kategori
Alle kurser indenfor Microsoft 365 – både til begyndere og øvede.

Log ind eller opret profil

Hov!

For at kunne deltage på Computerworld Eksperten skal du være logget ind.

Det er heldigvis nemt at oprette en bruger: Det tager to minutter og du kan vælge at bruge enten e-mail, Facebook eller Google som login.

Du kan også logge ind via nedenstående tjenester