Skal man navigere rundt i Windows Stifinder, kan det koste mange klik at finde de rette mapper og filer. Og mens der sikkert er mapper, du aldrig kommer i, er der også nogle, du bruger ofte – måske flere gange dagligt.
En mulighed er at oprette genveje til dem, men du kan også hente Direct Folders, der giver hurtig adgang til dine favorit-mapper og filer.
Det fungerer ved, at du dobbeltklikker på det tomme område i Stifinder eller på skrivebordet, og så dukker Direct Folders op. Der kan du med et enkelt klik hoppe hen i bestemt mappe eller åbne et program.
Du kan naturligvis selv vælge mapper og filer, du skal have hurtig adgang til, og du kan hurtigt tilføje den mappe, du befinder dig i.
Funktionen fungerer også, når du skal gemme for eksempel et billede, så kan du hurtigt finde den rette mappe, billedet skal ligge i.
Programmet byder på lidt flere muligheder og kan også åbnes med genvejene Win+Q og Win+W.
Hent Direct Folders her.
Husk, at du kan få en dynamisk baggrund med Desktop Earth.
Besøg også resten af vores omfattende Download-sektion.