Kender du nettets mørke side?

Nettet er fyldt med ubehageligheder, der invaderer din pc. Men har du styr på, hvad en trojaner, en keylogger eller et Zero-day-attack er for noget? Vi guider dig gennem de kryptiske begreber fra nettets mørke side.

Kender du nettets mørke side?

Vi løber ind i betegnelserne hele tiden: Malware, trojan, adware og hoax. Men hvad er det egentlig for noget?

PC World spurgte it-sikkerhedskonsulent Mikael Vingaard fra det danske sikkerhedsfirma CSIS, hvad de mange udtryk dækker over.

Overvåger din pc

Malware er ondsindet software og en overordnet betegnelse, der dækker over mange forskellige skadelige programmer.

For 5-10 år siden var der en praleværdi ved at sende malware ud, og bagmændene kunne vise deres evner, men i dag er motivet overvejende at tjene penge.

Spyware gemmer sig på din computer og overvåger din adfærd, altså registrerer hvad du surfer efter.

Adware installerer reklamer på din pc, og hvis bagmændene er skarpsindige nok, så får de spyware til at overvåge, hvad du surfer, og installerer adware med reklamer, der passer til din internetsøgen.

Krypterede data

Keylogger er et lille program, der gemmer sig på din computer og registrerer, hvad der bliver skrevet på dit tastatur. Måske er det ikke så spændende for bagmændene, hvis du skriver på din selvbiografi, men hvis du logger på din netbank, bliver det straks mere interessant for dem at følge med. Og det samme hvis du bruger PayPal, eBay eller lignende.

Trojaner er et ondsindet program, du ubevidst får med, når du installerer et andet program. Trojaneren "åbner" en bagdør til computeren, så udefrakommende kan få adgang til din maskine og muligvis kan få fjernkontrol med den.

"Jeg har krypteret alle dine data, betal for at få dem dekrypteret". Ser du sådan en besked på din pc, er du blevet offer for ransomware, der helt enkelt går ud på, at bagmændene afpresser penge af dig.

Phishing, hoax og dialer

Med en dialer ringer dit modem automatisk, og uden at du ved det, til en anden udbyder, end du tror. Tidligere eksempler er, at brugere har ringet til internettets svar på 900-numre og dermed fået en kæmpe telefonregning.

Ifølge Mikael Vingaard er den bedste beskyttelse mod alle disse former for malware et fuldt opdateret styresystem, et opdateret anti-malware program samt en god portion sund fornuft.

Men ud over malware findes der også andre trusler, man kan risikere at løbe ind i.

En hoax er en falsk virus. Du modtager for eksempel en mail, der beskriver en farlig virus gemt i en fil på din pc. Mailen opfordrer dig til at slette filen, der i virkeligheden er helt harmløs, og ved at slette den, risikerer du at ødelægge systemet. Metoden er ren og skær sabotage, og modtager du en mail med en sådan advarsel, er det en god ide at lave en Google-søgning først og se, om ikke der er tale om fup.

Opdater Java

Phishing går ud på, at brugeren modtager en mail fra sin "bank". I mailen står der, at der er sket noget med brugernes konto, og han eller hun derfor er nødt til at logge ind på den via et link i bunden af mailen. Linket fører til en falsk side, hvor bagmændene opsnapper dine brugeroplysninger, når du taster dem ind. Derefter kan de have fri adgang til at hugge dine penge. Vær på vagt over for sådanne mails og brug phishing-filtre til at sikre dig.

Zero-day-attack er en trussel, hvor bagmændene har fundet en sårbarhed, som producenten af softwaren endnu ikke kender og ikke har udviklet en patch til. Sårbarheden kan for eksempel være i browseren eller i mailprogrammet.

Ved et drive-by-angreb besøger du en webside, der udnytter, at dit system ikke er opdateret. Bagmændene har efterhånden lært, at brugerne nok skal få opdateret produkter fra Microsoft, men ikke nødvendigvis alle de andre produkter på computeren. Så husk også at opdatere Adobe-produkter, Java, Flash og så videre.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Itm8 | IT Relation A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere