I efteråret testede vi Apples Safari-browser til Windows.
Der var tale om en beta-udgave, men nu kan du hente en færdig version af Safari 3.1 – og den virker på både XP og Vista.
Ifølge Apple er Safari 3.1 den hurtigste browser, og den henter websider 1,9 gange hurtigere end
Internet Explorer 7 og 1,7 gange hurtigere end Firefox 2.
Safari kører også JavaScript op til seks gange hurtigere og byder på drag-and-drop bogmærker, tabs der er lette at organisere og indbygget RSS-læser.
Du kan læse mere om Safari 3.1 samt hente browseren her. Filen fylder 18,6 megabyte.
Du kan også prøve den alternative browser Maxthon, der husker de sider, du havde fremme sidst, du brugte browseren og automatisk henter dem frem igen. Prøv den her.