Microsofts gratis og automatiske synkronisering mellem flere computere

Nu er der godt nyt til alle glemsomme computerbrugere. Microsoft har netop lanceret deres seneste beta-udgave af det gratis FolderShare-værktøj. Med programmet kan du nemt og automatisk synkronisere indhold mellem to ellere flere pc’ere – så du aldrig tager af sted uden den vigtige fil. Se her hvordan du kommer i gang.

1. Microsoft giver gratis og automatisk synkronisering mellem flere computere

Hvis du har en bærbar og en stationær pc, så har du helt sikkert oplevet at stå et sted uden de filer, som lå på den anden pc.

Løsningen kan være et godt NAS-drev som Synology DS-207+ eller Qnap TS-109, som du kan få adgang til via ADSL-forbindelsen derhjemme. Desværre er det ikke altid, der er netforbindelse, og så skal de rigtige filer bare være på harddisken.

Microsoft har tidligere udgivet et manuelt synkroniseringsværktøj kaldet SyncToy. Det fungerer rigtigt godt, og du kan finde vores gennemgang her.

SyncToy kræver imidlertid, at der synkroniseres mellem to mapper på samme netværk eller pc. Det er her, at Microsoft FolderShare kommer til sin ret, for det kan alt, hvad SyncToy kan – og en hel del mere.

2. Det kan FolderShare

Først og fremmest sørger FolderShare for at holde en konstant synkronisering mellem to drev på to forskellige computere. Det sker ved, at du opretter dig som bruger og installerer FolderShare på begge maskiner, hvorefter du vælger hvilke mapper, der skal synkroniseres.

Herefter vil FolderShare sørge for, at ændringer som sker i den ene mappe også sker i den anden – også selvom der er tale om to forskellige computere. Dybest set en funktion som i et stykke tid har været tilgængelig i MSN Messenger, men som her er forfinet og tilpasset til almindeligt brug.

Som en ekstra bonus kan FolderShare også sikre, at du får adgang til din maskine via internettet – også selvom du sidder ude i den store verden. På den måde kunne vi også synkronisere indholdet mellem en stationær pc, der var tilsluttet via ADSL og en bærbar pc, som var på nettet via 3’s Turbo 3G.

Har du mapper, du gerne vil dele med en ven, er det også muligt med FolderShare, som skelner mellem vennemapper, og de mapper som du helst vil holde for dig selv.

Få begrænsninger

Eneste begrænsning på synkroniseringen er, at du skal huske de pc’er, som du skal dele filer med, skal være tændt på samme tid i en periode. Vil du således dele filer med din hjemme pc, så skal du efterlade den tændt, når du tager af sted om morgenen.

Er det planen at gøre det ofte, kan el-regningen hurtigere løbe op, og så kan et mere strømbesparende NAS-drev være aktuelt. Desuden skal du huske på, at sletter du en fil på den ene pc, vil den også blive slettet på den anden.

Opret dig som bruger og download programmer fra Microsoft her. Har du den slags lyster, så har Microsoft også lavet en MAC-version, som kan downloades. Dermed er det også muligt at dele filer på tværs af styresystemer.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere