Forleden kunne du læse i artiklen Her finder du fede og flotte baggrundsbilleder, hvor du finder flotte baggrundsbilleder.
Nu kan det så være, at du står med et arkiv fyldt med flotte billeder til skærmen. Men med kun en skærm er det svært at få glæde af alle billederne på en gang.
Medmindre du henter Wallpaper Juggler, der er et program, der automatisk skifter dit baggrundsbillede.
Når du har installeret og åbnet programmet, kan du oprette et eller flere billedalbums. Til hvert album kan du vælge flere mapper, som programmet skal hente billeder fra.
Derefter kan du indstille, om programmet automatisk skal skifte baggrundsbilledet hvert 15. minut, hver halve eller hele time, eller om der skal gå fire eller 24 timer, mellem du får noget nyt at kigge på.
Når du har gjort det, er det bare at vælge et billede fra dit album og klikke på 'Set as Wallpaper', så kører det.
Hvis du er så heldig at have to skærme kan du vælge at have to forskellige baggrundsbilleder på dem. I dette torsdagstip kan du se, hvordan du gør det.
Hent Wallpaper Juggler her.
Er din pc lang tid om at starte op, kan du gøre noget ved det med Startup Delayer. Hent det her.
Besøg også resten af vores omfattende Download-sektion.