Tilpas Internet Explorer med 5 fede add-ons

Internet Explorer byder på knapt så mange add-ons som Firefox, men det hindrer os ikke i at anbefale fem fede add-ons til Explorer – og så lige et smart program til dine foretrukne websider.

Uanset om de kaldes add-ons, udvidelser eller plug-ins, så er det fantastisk at kunne tilpasse sin browser med de små programmer.

Mozillas browser Firefox har en lang – næsten uendelig - række udvidelser, og browseren er kendt for at kunne tilpasses til den enkelte bruger.

Foretrækker du Internet Explorer, skal du ikke snydes for at pifte din browser op med udvidelser, da Microsoft også er hoppet med på den vogn.

Desværre er udbuddet ikke så stort som til Firefox, installeringen kan være bøvlet, og så er de langt fra gratis alle sammen. Men det skal dog ikke afholde os fra at foreslå fem udvidelser, der er værd at prøve:

Åben sidste fane

I Firefox hedder det tabs, i Internet Explorer faner. Denne udvidelse giver mulighed for at åbne den sidste fane, du havde åben, selvom du er kommet til at lukke den. Det er meget smart, hvis det nogle gange går lidt for hurtigt. Alt-X åbner sidste fane, og Alt-Q giver en oversigt med thumbnails over de sidste faner, du har lukket.

Find Open Last Closed Tab her.

Søg på websiden

Er websiden lang og fuld af tekst, og skal du hurtigt finde noget bestemt, er Inline Search en glimrende udvidelse. I søgefeltet i øverste højre hjørne kan du klikke på ’Søg på denne side...’, og så dukker der en boks op, hvor du skriver søgeordet.

Find Inline Search her.

Se websiden før du klikker på den

Med GooglePreviewIE kan du søge i for eksempel Google og Yahoo og få vist en thumbnail til hvert søgeresultat. På den måde kan du se siden, inden du klikker ind på den. Det er meget praktisk, hvis du søger efter et billede. Thumbnails kommer kun frem, hvis du søger via den toolbar, der bliver installeret i browseren.

Find GooglePreviewIE her.

Prøv en ny webside hurtigere

Er du altid frisk på at prøve en ny webside, eller bruger du i forvejen meget tid på StumbleUpon, så hent udvidelsen StumbleUpon Toolbar og få hurtigere adgang til den populære webtjeneste.

Find StumbleUpon Toolbar her.

Lav hurtigt den lange url kort

Har du i farten brug for at trylle en webadresse som http://www.pcworld.dk/art/9413?a=block&i=81 om til en kortere, så hent udvidelsen StickyThis Toolbar, hvor du hurtigt kan ændre den pågældende url til en, der er nemmere at sluge.

Find StickyThis Toolbar her.

Du kan selv gå på opdagelse i udvidelserne til Internet Explorer her.

Når nu du alligevel er ved justere Explorer, så kan du jo lige så godt rydde op i dine foretrukne websider. Prøv programmet Faves Analyser, der kontrollerer om dine foretrukne virker. Det sker helt automatisk, og finder programmet døde links, kan du hurtigt slette dem. Det er smart og nemt, særligt hvis du har mange links under dine foretrukne – og hvem har ikke det.

Du finder Faves Analyser her, hvor du kan downloade programmet nederst på siden.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere