Video: toptunet spejlreflekskamera

Nikon D3 er et toptunet digitalt spejlreflekskamera spækket med funktioner, tre tommer LCD-skærm og plads til hele to hukommelseskort på en gang. Til gengæld er prisen 40.000 kroner. Se kameraet i aktion her.

Lad det være sagt med det samme: Det her digitalkamera er ikke til hr. og fru Danmark, og de vil givetvis også blive skræmt, når de hører prisen. For den er imponerende 39.999 kroner.

Nikon D3 er da også målrettet professionelle fotografer, som elsker actionbilleder, og meget entusiastiske amatører – med en masse friværdi eller en flink bankrådgiver.

De får til gengæld toppen af kamerapoppen med Nikons nyeste skud på stammen. For D3 er en hurtig fætter, og det skyder ni fotos i sekundet i en opløsning på 12 megapixels, og billederne kan ses på den tre tommer store LCD-skærm.

Skærmen er i øvrigt udstyret med Live View, der betyder, at du kan bruge den som søger. Funktionen findes også hos flere konkurrenter, og det er kun få dage siden, at Canon lancerede sin 40D ligeledes med Live View.

Der, hvor Nikon D3 udmærker sig, er på funktionaliteten. Kameraet er udstyret med to porte til hukommelseskort af typen CompactFlash. På den måde kan fotografen lagre billeder på det ene, derefter på det andet. Det sekundære kort kan også bruges som backup. Det er også muligt at smide RAW-filer på det ene kort, mens JPEG-filer placeres på det andet.

Nikon D3 er desuden udstyret med HDMI-port, så det kan forbindes til fladskærmen i stuen.

Da kameraet er tiltænkt professionelle fotografer på farten, er det forberedt på en slidsom og risikofyldt hverdag. Magnesium-legeringer anvendes derfor på kameraet, og funktionsknapper er forseglet for at beskytte mod fugt og støv.

På et pressemøde i går i København fremviste Nikon det nye kamera, og du kan se det i aktion i dette videoklip (på grund af lidt tekniske problemer virker "slideren" ikke, så der kan ikke spoles frem i klippet, der varer halvandet minut).

(Video er blevet fjernet)

Nikon D3 er ude i butikkerne til november.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Fiftytwo A/S
Konsulentydelser og branchespecifikke softwareløsninger til retail, e-Commerce, leasing og mediebranchen.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren