Du savner måske ikke lugten af friture og forårsruller, men der var nu alligevel noget over flippermaskinerne i de fedtede grillbarer, som var overalt i 1980’erne.
Heldigvis kan du få et retrotrip tilbage til de gode, gamle pinball-dage med programmet Future Pinball og spillet Sci-Fi Classic.
Og hvis du ikke synes, at Sci-Fi Classic kan sætte fut i nostalgien, så kan du designe et spil helt selv. For Future Pinball har en editor, der gør dig i stand til at bestemme alt, lige fra de kulørte pærer til forhindringer, som metalkuglen skal undgå.
På den måde kan du bygge drømmemaskinen, som den så ud dengang, der stod forårsruller på menuen foran flippermaskinen.
Du kan downloade Future Pinball
her.
Bemærk at du bagefter skal downloade Sci-Fi Classic, som du finder her.
Det skal installeres i samme mappe, som du gemmer Future Pinball i.
For at få gang i Sci-Fi Classic starter du programmet Future Pinball op, og så vælger du ”File” og herefter ”Table Launcher”. Et nyt vindue åbnes, og du kan vælge ”Sci-Fi Classic”.
Genveje i spillet:
5 – indsæt ”mønter” i maskinen
1 – start spillet
Enter – skyd en kugle af sted
Shift – bruges til at betjene flipper
Mellmrum – ”skub” til maskinen
Tab – kig op og se din score
Besøg også resten af vores omfattende Download-sektion.