Nye piller fra doktor HP

HP lancerer to kombinerede mediecenter- og tablet-pc'er, der begge udmærker sig ved en helt menneskelig pris. Den ene har såmænd også indbygget DVB-T tuner.

Nye piller fra doktor HP

Siden Microsoft lancerede Windows XP Tablet PC Edition for snart fem år siden, har tablet-maskinerne levet et lidt sølle liv i bunden af pc-fabrikanternes fødekæde.

De har været for kostbare til den gennemsnitlige privatbruger og har heller ikke for alvor vundet indpas i erhvervslivet.

Undtagen naturligvis hos Microsoft Danmark, hvor de jo må vise flaget.

Men denne triste tilstand kunne der godt blive lavet om på nu, hvor HP lancerer to tabletter med Windows Vista Home Premium.

Interessant for private

Ud over tablet-support har denne Windows-udgave også indbygget mediecenter-funktionalitet, og så bliver det lige pludselig interessant, også for private.

Navnlig i dette tilfælde, hvor HP-maskinerne til vejledende udsalgspriser på henholdsvis ti og tolv tusind kroner er indenfor rækkevidde af de mere avancerede pc-forbrugere.

Maskinernes trykfølsomme skærm kan vendes og placeres, så den ligger fladt hen over tastaturet. Hermed kan du netsurfe eller se film, mens du holder computeren ligesom en lukket bog.

Ligeledes kan du blot vende computeren på højkant, hvis du vil læse tekstdokumenter i deres naturlige orientering.

Det er i praksis en rigtig fin detalje, hvis du sidder i sofaen eller toget og ikke partout har brug for tastaturet nu og her.

Fine specifikationer - men ikke til spil

Maskinerne er udstyret med dobbeltkernede AMD Turion 64 X2-processorer i den lave ende, nemlig modellerne TL-50 og TL-52.

Begge er rigeligt hurtige til almindeligt kontor- og mediebrug, og såmænd også til spil.

Men eftersom begge maskiner har grafiske kredsløb med delt hukommelse, vil computerspillere alligevel vende tommelen ned. De kan med fordel vælge en almindelig notebook i samme prisklasse med mere magtfulde grafiske kredsløb, der gør brug af egen hukommelse.

Nu med Klovn og Matador

Den hurtigste af de to modeller koster 11.999 kroner, lyder det kortfattede navn HP Pavilion Media Center tx1040ea Entertainment Notebook PC og er udstyret med to gigabyte hukommelse samt en harddisk på 160 GB.

Den har desuden indbygget DVB-T tuner, så du kan sumpe tv, hvis du bliver træt af surf.

Lillebroderen, HP Pavilion Media Center tx1020ea Entertainment Notebook PC, koster 9.999 kroner, har en gigabyte hukommelse samt en harddisk på 120 GB og ingen tuner.

Begge maskiner har Bluetooth, fingeraftrykslæser, WiFi, dvd-brænder samt 12,1 tomme bredformat-skærm. Med en vægt på lige under to kilogram er de såmænd også til at have med i rygsækken.

Du kan se mere detaljerede specifikationer på hver enkelt maskine ved at klikke på produktnavnene ovenfor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Cyber Security Summit 2024

Hør blandt andet hvordan nogle af Danmarks bedste CISO´er griber deres vigtige opgaver an, hvad kvanteteknologi og AI betyder for sikkerhedsområdet og se hvad det er, som de bedste it-sikkerhedsleverandører arbejder med pt.

29. august 2024 | Læs mere


Industry 4.0 – sådan udnytter du AI og digitalisering til optimering af din produktion.

På denne konference fokuserer på en digitaliseret optimering af processer i produktions- og procesorienterede virksomheder. Herved bliver du f.eks. i stand til at kombinere maskiner med sales forecasting og derved planlægge anvendelsen af produktionsapparat og medarbejderallokering effektivt – samt begrænse materialespild og nedetid ved at optimere produktionsplanlægning og omstilling af produktionsmateriel.

04. september 2024 | Læs mere


Roundtable for sikkerhedsansvarlige: Hvordan opnår man en robust sikkerhedsposition?

For mange virksomheder har Zero Trust og dets principper transformeret traditionelle tilgange til netværkssikkerhed, hvilket har gjort det muligt for organisationer at opnå hidtil usete niveauer af detaljeret kontrol over deres brugere, enheder og netværk - men hvordan implementerer man bedst Zero Trust-arkitekturer i et enterprise set up? Og hvordan muliggør Zero Trust-arkitekturen, at organisationer opnår produktivitetsfordele med AI-værktøjer samtidig med, at de forbliver sikre i lyset af fremvoksende trusler?

18. september 2024 | Læs mere