Få total kontrol over Vista

Med Vista-tastaturet får du ultimativ kontrol over Microsofts kommende styresystem. Men prisen er høj.

Microsoft har designet det første tastatur målrettet Windows Vista, og det er udstyret med flere dedikerede knapper, som aktiverer nye funktioner i det kommende styresystem.

Gadget-knappen viser eller skjuler de informationer, som den enkelte bruger anvender mest, for eksempel vejr eller sportsresultater. De bliver vist i Windows Sidebar, og du kan læse mere om denne Vista-funktion her.

Der er også en særlig Media Center Start-knap, der giver direkte adgang til multimedie indhold som musik og film, mens Windows Live Call-knappen er den hurtigste vej til instant messaging eller video-opkald.

Tastaturet er 2,5 centimeter højt, og det går under navnet Wireless Entertainment Desktop 8000. Som navnet antyder, er tastaturet trådløst og skaber forbindelse til ens Vista-computer via Bluetooth.

En af de smarte funktioner ved tastaturet er, at det er baggrundsbelyst. Hvis lyset dæmpes i det rum, hvor tastaturet er, tænder baggrundsbelysningen automatisk.

Det betyder, at tastaturets bogstaver bliver oplyst af et blåt lys. Samtidig er tastaturet udstyret med en sensor, der måler, om der er nogen i nærheden af det. Hvis det ikke er tilfældet, slukker det automatisk for baggrundsbelysningen for at spare batteri.

Der følger en mus med tastaturet, men hvis man sætter sig hen i sofaen med Wireless Entertainment Desktop 8000, så behøver man ikke slæbe den med.

Der er nemlig en navigations-pad på tastaturet, der giver kontrol over markøren uden mus. Tastaturets signaler kan sendes trådløst over ti meter.

Wireless Entertainment Desktop 8000 er dog ikke noget billigt bekendtskab. Der skal smides 2099 kroner efter tastaturet, når det er ude i butikkerne fra 29. januar 2007.

Hvis du vil vide mere om Windows Vista, kan du besøge PC Worlds blog, hvor der er seneste nyt om det kommende styresystem. Du finder Vista-bloggen her.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere