Brug tastaturet som mus

Mousedream er et dansk program, som indbygger musen i tastaturet. Dermed kan man bruge musen så lidt som muligt.

Da softwareudvikleren Martin Kjær fra Phonepilot læste til datamatiker fik han tit ondt i kroppen på grund af musen.

Derfor besluttede han sig for at lave et program, så tastaturet kunne erstatte musen. Resultatet blev programmet Mousedream, som han sælger gennem sin virksomhed Phonepilot.

Programmet er primært udviklet til folk med museskader, men kan også bruges af alle andre, der ønsker at bruge musen mindre.

Mousedream er også oplagt til medie center pc'er med trådløse keyboards, hvor det er besværligt at bruge en rigtig mus.

Når man bruger programmet, kan man arbejde med hænderne centreret på keyboardet, det er end ikke nødvendigt at flytte dem til piletasterne.

Da vi testede programmet, fungerede det fint. Man slår programmet til på Caps lock. Og man bruger tasten "I" til at bevæge markøren op, "J" bevæger den ned, mens "D" flytter musen venstre og "F" til højre. Man klikker med "S" og "J".

Umiddelbart virker det nemmest at bruge, hvis man kan blindskrift, for så er man sikker på at placere fingrene korrekt i forhold til "musetasterne" hver gang.

Der er en funktion i Windows til at gøre noget lignende, men den virker kun med piletasterne og markøren bevæger sig meget langsomt.

Mousedream bruger derimod optimerede bevægelsesmønstre, hvilket vil sige, at markøren accelererer som om man brugte en almindelig mus.

At bruge tastaturknapperne kræver noget tilvænning og Dreammouse er knap så velegnet til foto- og tegneprogrammer.

Download en prøveversion af Mousedream her. Du kan bruge det 20 gange inden det skal registreres for 39 kroner.

Programmet skal bruge NET Framework 1.1 Service Pack 2 for at virke korrekt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere