Intro
De fleste har efterhånden skiftet det gamle modems hårrejsende skratten ud med en lydløs og hurtig bredbåndsforbindelse.
Mange har sikkert også en gammel computer, som de ikke nænner at smide ud, stående i garagen eller på loftet. Med disse to ting, lidt software samt et par ledige timer kan man fremtrylle sin helt egen personlige webserver.
Priserne for 100 megabyte webhotelplads starter ved en rund tikrone pr. måned, så det er ikke nødvendigvis billigere at gøre det selv – men det er betydelig sjovere, og så giver det ret til at prale blandt familie og kollegaer.
Endelig får man fuld kontrol over sit websted, og ikke mindst får man al den lagerplads, man har behov for.
Det skal man bruge
Den maskine, der skal bruges som webserver, behøver ikke at være den nyeste model, og en computer med en processor på 400 MHz er helt fin.
Du kan således roligt støve den gamle maskine af og få gavn af materiel, der er forældet til almindelig brug. Det væsentligste er, at pc’en er udrustet med ram nok til, at styresystemet kan ligge i hukommelsen.
Derved undgår du swap filer og tidkrævende læsninger fra harddisken. Uanset hvilket styresystem, du benytter, burde 256 megabyte ram være rigeligt til at drive en hjemme webserver.
Jo mere, der skal læses fra harddisken, jo vigtigere er hastigheden naturligvis. Til en almindelig webside i html er en ældre model med 5.400 rpm dog alt rigeligt.
Størrelsen er heller ikke et stort problem, hvis du blot skal have en almindelig html webside liggende på disken, men skal maskinen fungere som eksempelvis ftp server, skal der naturligvis være plads til de filer eller programmer, der skal være adgang til via nettet. Disken formateres i filformatet NTFS.
Du skal desuden have en fast opkobling til internettet. Forbindelsen skal være forsynet med en fast IP adresse, så besøgende udefra rammer den samme destination hver gang. Flere internetudbydere anvender dynamiske IP adresser, hvilket betyder, at man som bruger får tildelt forskellige IP adresser. Har du ikke en fast IP adresse med din ADSL forbindelse, kan man ofte købe sig ret til én hos sin internetudbyder, eller du kan erhverve ydelsen hos et webhotel.
Hastigheden på internetforbindelsen er afgørende for, hvor meget trafik, der kan ekspederes, og hvor hurtigt.
En ADSL forbindelse angives med en upload og en download hastighed. I forbindelse med en privat webserver er det upload hastigheden, der fortæller, hvor hurtigt du kan sende data til en besøgende på websiden.
En almindelig html side er ikke det store problem, men hvis du har mange billeder eller andre store filer, er upload hastigheden en flaskehals. En upload hastighed på 256 kilobit er ganske almindelig, og med den hastighed kan en besøgende på websiden hente én megabyte på cirka 40 sekunder, hvis vedkommende vel at mærke er alene om båndbredden.
Der er adgang til din webside via den faste IP adresse, men den mest smidige løsning – specielt hvis siden henvender sig til flere – er et domænenavn.
Sammenkædning af domæne og IP adresse
Domænet kædes sammen med den faste IP adresse. Dette sker via DNS eller Domain Name System, som det fulde navn lyder. Metoden kan sammenlignes med et opslag i en telefonbog, men i internetverdenen er telefonnummeret udskiftet med en IP adresse, og det borgerlige navn med et domænenavn.
DNS sørger således for at omsætte en IP adresse til et værtsnavn. Et konkret eksempel på det er, at du blot skal taste www.pcworld.dk og ikke et IP nummer i adressefeltet på din browser, når du vil læse nyheder. Et navn er naturligvis langt nemmere at huske og mere sigende end et nummer.
Sammenkædningen kan ske hos en internet udbyder, men de tager typisk betaling for tjenesten. Hvis det skal være gratis, kan du bruge websiden med det velklingende navn: gratisdns.dk. Her kan du ganske gratis opløse din IP til dit domænenavn. Vær opmærksom på, at det tager et døgn, før ændringer bliver opdateret.
DNS består af en række forskellige records, der indeholder information, som parrer IP adresser med værtsnavne. Når det handler om webservere, er de vigtigste DNS records A record, der sørger for at omsætte domænenavn til IP adresse og CNAME record, som betyder Canonical Name eller på dansk alias.
Denne record er et alias til et domænenavn, som derved kan bruges til at få flere navne til at pege på samme IP adresse.
Du kan således hoste både ftp (ftp.myname.dk) og web (www.myname.dk) på samme computer. Et dk domæne kan købes for mindre end 100 kroner. Der opkræves desuden et årligt administrationsgebyr på omkring 75 kroner. Com, org eller andre top level domæner er lidt dyrere at købe og eje. En sidste, men ikke uvæsentlig udgift, er prisen for at have en computer kørende 24 timer i døgnet, 365 dage om året.
En computer har et strømforbrug/ effekt på mellem 100 og 200 watt, hvilket giver et ekstra elforbrug på 70 – 150 KWh hver måned.
Apache eller ISS
I denne artikel bruger vi Windows 2000 som platform, men der er intet i vejen for at bruge eksempelvis Windows XP Professional eller Linux som operativsystem. XP Home er ikke anvendelig, da man ikke umiddelbart kan køre en webserver på denne Windows platform.
Til at køre selve webstedet kan du vælge Microsofts Internet Information Server (IIS) eller Apache.
Sidstnævnte har sine rødder i open source miljøet, og det betyder, at den kan benyttes ganske gratis, hvilket nok er en af de afgørende faktorer for, at Apache i dag er den mest benyttede webserver. Apache er desuden meget stabil, fås til et hav af styresystemer, og så plages den ikke i samme grad som IIS af sårbarheder.
Til gengæld er IIS meget mere brugervenlig og bedre dokumenteret end Apache. Administration af IIS foregår i en grafisk brugerflade, mens justeringer i Apache foregår i et tekstdokument, hvilket for en Windows bruger vil være et meget anderledes bekendtskab.
På trods af, at man ofte kan læse i medierne, at der igen er fundet et sikkerhedshul i IIS, er webserveren ganske sikker, hvis man sørger for at hente de nye opdateringer, der løbende publiceres på Microsofts webside.
Gør serveren klar
Der stilles to krav for at kunne dele sine data via internettet. For det første skal du køre Internet Information Services på din server, for det andet skal du have Power User eller Administrator rettigheder til maskinen.
Rettighederne er naturligvis ikke noget problem, hvis maskinen er din egen. På Windows 2000 Server er IIS installeret som standard, og den kan således allerede være konfigureret på din maskine. Er den ikke installeret, skal du blot følge den guide, der er i denne artikel.
Når du installerer IIS, sker der tre radikale ændringer på serveren. For det første oprettes der en mappe kaldet Inetpub på harddisken – typisk på boot partitionen.
Desuden oprettes der to nye lokale brugerkonti, nemlig IUSR_Servernavn, der giver anonyme brugere adgang, og IWAM_Servernavn, der er en konto, som benyttes af IIS.
Den anonyme brugerkonto
IUSR_Servernavn er ganske nyttig, når der er behov for at kontrollere anonym adgang til publicerede ressourcer. Alle anonyme brugere vil benytte denne konto og bliver tildelt de rettigheder, som er tilknyttet IUSR_.
Som standard er den medlem af den lokale gruppe, som hedder Guests, men det er muligt at sætte yderligere restriktioner.
For at web serveren virker, skal der også startes en tjeneste, der ofte går under den engelske betegnelse services, på maskinen. Den burde starte automatisk, men hvis det ikke er tilfældet, kan man starte/stoppe/kontrollere tjenesten i Computeradministration.
På listen skal man finde frem til Tjenesten til World Wide Web udgivelse. Tjenesten startes ved at højreklikke og vælge Start i rullemenuen.
Når IIS er installeret, vil der desuden komme et nyt fanebla, der hedder Webdeling, i Egenskaber for mapper. En mappe, der deles med funktionen Webdeling, bliver tilgængelig fra alle de websider, man har konfigureret, og man er således ikke begrænset af sin default side.
Mapperne vil fremstå som virtuelle mapper på websiden, og de kan åbnes med et almindeligt html link eller ved eksempelvis at taste en adresse som denne: http://servernavn/mappealias.
Når du har installeret din webserver og lagt webstedet i den rigtige mappe, der som standard er C:\Inetpub\wwwroot, kan du kontrollere, om siden virker på maskinen ved at taste http://localhost eller http://127.0.0.1 i adressefeltet.
Sørg for sikkerheden
Når man starter en webserver i privaten, er det det samme som at uddele en stående invitation til hele verden om at kigge indenfor på ens computer.
Derfor skal man sørge for at gøre det så besværlig som mulig for eventuelle uønskede besøgende at få adgang til andet end html siderne via en browser.
Det er en god idé at køre webserveren på en maskine, der ikke er forbundet til det øvrige netværk, eller som befinder sig i en demilitariseret zone (DMZ). Det er således ikke tilrådeligt at bruge sin almindelige arbejdsstation, hvor man gemmer alle sine private data, som webserver.
På en moderne maskine kunne man sagtens have websiden kørende i baggrunden, mens man bruger maskinen til de daglige gøremål, men på grund af sikkerhedsrisikoen bør den være en selvstændig enhed.
Tag desuden altid backup af webstedet, når der er foretaget væsentlige ændringer på siden.
Med disse forholdsregler kan en eventuel hacker eller ødelæggende virus højst resultere i, at man skal geninstallere styresystemet og IIS samt genskabe webstedet fra backup.
Når man har installeret sin software, skal man sørge for at hente de nyeste opdateringer og rettelser til både webserver og styresystem.
Det er desuden tilrådeligt at bruge en firewall til at lukke for alle de porte, man ikke bruger. Almindelig web trafik ekspederes via port 80, så den skal naturligvis være åben, for at udefra kommende kan få adgang til siden. Vil man bruge serveren til ftp trafik, skal man desuden holde port 20 og 21 åbne.
Sådan installeres IIS
1 Fra Kontrolpanelet vælges Tilføj/fjern programmer.
2 I Dialogboksen vælges Tilføj/fjern Windows komponenter.
3 I Guiden Windows komponenter sættes flueben i IIS (Internet Information Services). Klik herefter på Næste.
4 Nu begynder konfigurationen. Du vil blive bedt om at indsætte cd’en i drevet for at fuldføre installationen.
Bliv dus med Apache
Apache web server er et open source produkt og derfor ganske gratis at bruge. Programmet kan installeres fra denne måneds cd, og der er ingen ben i installationen.
Du kan kontrollere, om Apache serveren virker korrekt, ved at skrive http://localhost eller http://127.0.0.1 i browserens adressefelt. Adressen peger på den lokale pc, og hvis alt er i orden, dukker der en standardside op og fortæller, at Apache er installeret korrekt.
Opsætning og konfiguration er derimod noget mere besværlig end konkurrenten fra Microsoft. Der findes nemlig ikke en grafisk brugerflade til dette program under Windows, og alle ændringer skal i stedet foretages direkte i en tekstfil.
Metoden er noget anderledes end Windows klik menuer, og det kræver lidt øvelse, men det er ikke umuligt. De enkelte indstillingsmuligheder er nemlig alle forklaret i tilhørende hjælpetekster. Den fil, der skal redigeres i, hedder httpd.conf, og den findes i mappen conf i installationsbiblioteket.
