Indhold
En hel terminal i New Yorks MacArthur Lufthavn måtte evakueres, da lufthavnspersonalet troede, de havde fundet en bombe.
En passager på vej til Chicago havde placeret sin nyindkøbte Xbox 360 i en metalkuffert angiveligt for at skåne konsollen under flyrejsen.
Kufferten ville manden have med ombord på flyet som håndbagage, men da den kom til gennemlysning, gik det galt.
Lufthavnspersonalet troede metalkufferten indeholdt en bombe og tilkaldte straks antiterrorberedskabet og evakuerede terminalen.
Under gennemlysningen af kassen var det Xbox'ens ledninger, som så mistænkelige ud og fik personalet til at tro, at det var en bombe inde i kufferten, skriver New York Post.