Boo.com kæmper for livet

Opdateret: Guldet blegner hos den svenske e-handelsbutik Boo.com. Investeringsbankerne og grundlæggerne bag Boo er skuffede over udviklingen. Og i går blev de første 70 medarbejdere fyret fra web-stedets elektroniske magasin Boom.

Af Daniel Bergsagel, IDG Online

Den bedst finansierede e-handelsbutik, svenske Boo.com kæmper for livet, skriver Dagens Industri i Sverige. Ifølge en af de fyrede medarbejdere på Boo´s elektroniske magasin Boom har ledelsen meddelt personalet, at firmaet er inde i en overlevelseskamp - eller som det hedder på virksomhedens London-kontor - "survival mode".

I går blev de første 30 medarbejdere fyret og fik 15 minutter til at forlade arbejdspladserne i London, hvor selskabet har hovedkontor. Desuden blev andre 40 medarbejdere fyret fra de øvrige europæiske kontorer samt fra afdelingens kontor i det fasionable West Village-kvarter i New York. Men flere vil følge. Boo.com har også planer om at mindske antallet af ansatte i virksomhedens forskellige call-centre rundt om i verden.
- Vi har gået igennem behovet, og vi bliver nødt til at skære ned, siger Christina Preisler, som er informationschef for Boo.com i Norden, til Dagens Industri. Hun benægter, at der er tale om en krise og siger at de oplysninger der er kommet frem i pressen ikke stemmer. Til Computerworld Onlines svenske søstertjeneste siger Christina Preisler:
- Nedlægningen af magasinet Boom er en strategisk beslutning.

Boo fik en milliard

Flere store investeringsbanker står bag lanceringen af webstedet, der sælger modetøj til unge forbrugere. Samlet vurderes det, at JP Morgan, Goldman & Sachs og Bain Capital har lagt over en milliard kroner i foretagendet. Samtidig er de to Internet-entreprenører, Kajsa Leander og Ernst Malmsten, der har skabt Boo.com, blandt de Internetpersoner, der har fået mest omtale internationalt.

Blandt andet har de to prydet forsider på det amerikanske erhvervsmagasin Fortune og har været genstand for mange artikler i den engelske avis Financial Times.

Boo.com har været ramt af problemer fra starten. Stedet skulle have været lanceret allerede i juni 1999. Men først i november blev det muligt at købe tøj i den elektroniske butik. Hvor meget butikken har omsat for siden åbningen, vil selskabet ikke ud med.

- Vi har ingen officielle cifre, men vi nøjes med at sige, at vi var tilfredse med julehandlen, siger informationschef Christina Preisler, til Dagens Industri.

Boo.com har afdelinger i England, Frankrig, Sverige, Tyskland, Beneluxlandene og i New York og har i alt omkring 400 ansatte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
itm8 A/S
Outsourcing, hosting, decentral drift, servicedesk, konsulentydelser, salg og udleje af handelsvarer, udvikling af software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. marts 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere