Reklamer gør mobilsnak gratis

Med SponsorFonen venter mobilselskabet i år 100 millioner kr. i reklameindtægter og over 100.000 kunder på gratis telefoni med indlagte reklamer.

Af Jesper Troelstrup Andersen

Sonofon lancerer et nyt medie for reklamer i Danmark. Mobilselskabets kunder bliver med SponsorFonen tilbudt 15 minutters gratis samtale om dagen mod at acceptere at høre en reklame cirka hvert andet minut.
Reklamerne kan målrettes præcist efter for eksempel køn, alder og interesser. Det skyldes, at kunderne skal besvare en række spørgsmål om sig selv, når de tilmelder sig. I praksis kan det betyde, at to personer, der taler sammen, vil høre forskellige reklamer.
Senere vil Sonofon gøre det muligt at sende reklamer i et bestemt område eller på et særligt tidspunkt. Det lokale supermarked vil kunne få sit slagtilbud ud i lokalområdet eller fastfoodkæden kan avertere mellem 17 og 18.
Desuden giver denne form for reklame mulighed for, at lytteren kan blive tilbudt at få tilsendt mere materiale ved for eksempel at taste ”1”. Sonofon regner med at nå en omsætning på 100 millioner kr. på telefonreklamer i år. De første aftaler er indgået med Kims, McDonald og Newsweek.

Kun hos Sonofon
Både kunder, der benytter Sonofons taletidskort, og abonnenter kan tilmelde sig SponsorFonen. Det er således muligt at komme i gang med at tale gratis ved at købe en startpakke med et talekort til 199 kr.
Man kan ringe gratis 15 minutter om dagen i de perioder, hvor det er billigt at telefonere, når man har fritidsabonnement: Det vil sige efter kl. 17.00 og i weekenden.
Når man ønsker at ringe gratis taster man "1046". Så bliver man bedt om at taste det nummer, man vil i kontakt med. Så føler en ti sekunders reklame, som kun den, der ringer op, hører. Herefter sættes samtalen igennem, og man kan tale i 50 sekunder, før man bliver afbrudt af en ti sekunders reklame. Resten af samtalen bliver afbrudt af ti sekunders reklame, hver gang der er gået 110 sekunder.
Man kan ringe til alle fastnet-numre og til Sonofons mobilkunder. Dog ikke til en række offentlige institutioner som hospitaler og vagtlæge.
Folk, der ikke ønsker opkald med reklamer, kan kontakte Sonofon og frabede sig disse opkald. Når man ikke kan ringe til folk, der er mobilkunder hos andre selskaber, skyldes det, at mobilselskaberne tager en forholdsvis høj afgift for at stille opkald videre til deres kunder.

Unge er målgruppen
Sonofon vil især markedsføre reklametelefoni overfor unge. Alle under 18 skal have deres forældres underskrift, før de kan blive SponsoFon-kunder, og børn under ti år kan ikke blive kunder.
I øvrigt har Sonofon udarbejdet et sæt regler for indholdet i reklamerne efter de retningslinier, som TV2 har lagt for deres tv-reklamer. Der bliver således hverken reklamer for spiritus eller tobak.
Tilbuddet om at ringe gratis går i luften 15. marts. Sonofon lancerer SponsorFonen efter at have tegnet en licensaftale med det svenske GratisTel, som har patent på de systemer, reklametelefonen kører på. Ifølge Sonofon vil denne licens betyde, at ingen konkurrerende selskaber vil være i stand til at lancere noget lignende foreløbigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Targit A/S
Udvikling og salg af software til business intelligence.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer