Artikel top billede

Marin Zachariasen, der er leder af Datalogisk Institut på Københavns Universitet, mener, at tiden er ved at være moden til, at it bliver obligatorisk gymnasiefag på linje med matematik og sprog.

Datalogiforsker: Nyt it-fag er uambitiøst

Et nyt it-gymnasiefag med et pænt navn er udmærket, men det bør gøres obligatorisk for alle, mener institutleder ved DIKU.

Man må tage, hvad man kan få.

Marin Zachariasen, der er leder af Datalogisk Institut på Københavns universitet, vil gerne have flere studerende på datalogiuddannelsen. Derfor er han også overvejende positiv over for Undervisningsministeriets seneste forsøg på at bremse den flugt fra it-fagene, der i øjeblikket finder sted på de gymnasiale uddannelser.

Det seneste initiativ går ud på at lade et nyt fag erstatte det gamle datalogi på landets gymnasier. Det nye fag kommer til at hedde informationsteknologi, og Undervisningsministeriet forventer, at det bliver fri for det nørdede image, som datalogi har lidt under.

Desuden bliver det muligt at tage faget på b-niveau, så det på den måde kommer til at fylde mere i uddannelsen.

"Det er positivt, at man prøver at gøre flere unge interesserede i faget - også selvom de ikke alle ender med at blive dataloger. De elever, der tager det her fag, vil i hvert fald få et indtryk af, hvad det drejer sig om," siger Martin Zachariasen.

Han mener, at det er fornuftigt at satse på bredden og tage udgangspunkt i de ting, som gymnasieelever er bekendt med på forhånd. Og hvis flere stifter bekendtskab med it-fag allerede i gymnasiet, er der også større chance for, at flere vælger at tage en it-relateret uddannelse efterfølgende.

"Vi tror, at en af årsagerne til, at mange vælger it-uddannelser fra, er, at de i bund og grund ikke ved, hvad uddannelserne indeholder. Hvis man for eksempel tager fysik og matematik, så tror jeg godt, de fleste unge ved, hvad det drejer sig om," siger han.

Ambitioner efterlyses

Selvom institutlederen altså synes, det nye fag er en god start, så mener han stadig, at der er lang vej igen, hvis vi for alvor skal være en nation af it-eksperter.

"Det, jeg kunne savne, er ambitionen om at gøre faget mere obligatorisk. For at sige det ligeud, så er mit ønske, at it bliver løftet op på samme niveau som andre grundfag. Eksempelvis matematik og sprogfag," siger han.

Det at tilbyde et fag med et nyt og spændende navn er jo ikke ensbetydende med, at flere unge rent faktisk vælger det. Det vil tiden vise, om de gør.

Ifølge Undervisningsministeriet er det dog sådan, at der i dag er forsvindende få elever fra de almene gymnasier, der af egen fri vilje skriver it på skoleskemaet. Og det er ikke godt nok, mener Martin Zachariasen.

"It er jo efterhånden blevet så vigtigt, at man ikke kan klare sig som samfundsborger, hvis man ikke har en basal viden om it. Derfor mener jeg, at det efterhånden må komme op på linje med de andre dannelsesfag," siger han.

Læs også:
Charmeoffensiv skal give unge it-blod på tanden




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere