Artikel top billede

Eksperter: Googles skat er sandsynligvis helt i orden

Google sender millioner af danske annoncekroner ud af landet, men ifølge to skatteeksperter er det efter al sandsynlighed lovligt.

Læs også:
Sådan tjener Google Danmark sine millioner

Det er næppe ulovligt, når Google sender sin danske annonce-omsætning på mellem 1,1 og 1,2 milliarder til Irland, der med en selskabsskat på 12,5 procent har et væsentligt mere gunstigt skatteklima end det danske.

Aage Michelsen, der er professor i skatteret ved Aarhus Universitet, forklarer til Computerworld, at multinationale virksomheder som udgangspunkt frit kan vælge, hvilket land de vil lægge deres aktiviteter i.

Og således også hvilket land de vil betale skat i.

Dermed er Google i sin gode ret til at lade danske kunder handle med det irske kontor. Det er dog afgørende, at det også er i Irland, at den økonomiske aktivitet foregår.

'"Indtægterne skal placeres i det land, hvor virksomhedens økonomiske værdi bliver skabt. Men når det gælder teknologi- og vidensvirksomheder kan det være meget svært at afgøre, hvor virksomhedens viden bliver skabt. Men hvis det kan påvises, at det ikke er tilfældet, vil det være i strid med det, der hedder 'princip om rette indkomstmodtager'," siger Aage Michelsen.

Princippet skal sikre mod, at virksomheder placerer proforma-selskaber i lande med lave skatteprocenter.

Aage Michelsen oplyser, at hvis virksomheder handler i strid med princippet har skattemyndighederne mulighed for at opkræve de skatte-beløb, som det pågældende lands skattemyndighed mener at være blevet snydt for. Og i grove sager vil der også være tale om strafbare forhold.

Den samme vurdering har Jakob Bundgaard, der er lektor ved Copenhagen Business School og ekspert i international skat.

Han understreger, at han ikke har et nærmere kendskab til Googles forretningsmodel eller virksomhedens danske aktiviteter.

Men normalt vil virksomheder ikke skulle betale skat i Danmark, fordi deres kunder handler direkte med afdelinger i udlandet.

"Det vil kræve, at salget foregår i Danmark. Det vil eksempelvis kunne komme på tale, hvis virksomhederne underskriver salgskontrakterne i Danmark," siger han.

Går efter lav-skatte lande

Jakob Bundgaard forklarer, at netop Irland, hvor Google har lagt sit europæiske hovedkvarter, er et populært land blandt multinationale amerikanske koncerner.

"Det kan der jo være mange gode grunde til. Men det spiller jo nok ind, at det er et engelsktalende land, der tilmed har en lav selskabsskat," siger Jakob Bundgaard.

Aage Michelsen vurderer også, at multinationale virksomheder så vidt det er muligt placerer de indkomstgivende aktiviteter i lande med et lavt skatteniveau, mens de går i en stor bue uden om lande med en høj selskabsskat.

Til gengæld har virksomhederne ifølge Aage Michelsen ikke de samme problemer med at placere forsknings- og udviklingsaktiviteter i lande med høj selskabsskat.

Eksempelvis har Google en mindre udviklingsafdeling i Katrinebjerg ved Århus, som er ledet af Lars Bak, der har været med til at udvikle Goolges internetbrowser, Chrome.

Googles danske direktør, Peter Friis, har understreget overfor Computerworld, at han mener, at Google overholder alle regnskabsmæssige love og regler "til punkt og prikke".

Læs også:
Sådan tjener Google Danmark sine millioner

Google sender milliard-omsætning ud af Danmark




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
EG Danmark A/S
Udvikling, salg, implementering og support af software og it-løsninger til ERP, CRM, BA, BI, e-handel og portaler. Infrastrukturløsninger og hardware. Fokus på brancheløsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere