Artikel top billede

Om to år kan du stemme med NemID

I 2012 kan du deltage i e-valg med den digitale signaturs afløser. Læs mere om valget her.

Når der i 2012 er menighedsrådsvalg næste gang, skal det være muligt at afgive sin stemme med NemID, der fra den 1. juli i år afløser den hidtidige Digitale Signatur.

"Vi sidder netop nu og arbejder med et forslag om at gennemføre det kommende menigheds-rådsvalg i 2012 som e-valg med NemID," siger Torben Stærgaard, der er it-chef i Kirkeministeriet.

Stemmeprocenten er ofte ganske lav ved de danske menighedsrådsvalg, men Kirkeministeriet håber, at et e-valg kan være med til at løfte stemmeprocenten.

"Vi har en hypotese om,
at e-valg vil øge valgdel-tagelsen, og at det især kan få flere unge til at stemme," siger Torben Stærgaard.

Kirkeministeriet havde mulighed for at teste hypotesen allerede ved sidste menighedsrådsvalg i 2008, hvor det var muligt at stemme med den Digitale Signatur.

Men på det tidspunkt var der ifølge Kirkeministeriet kun cirka 600.000 aktive Digitale Signaturer, hvoraf blot de 100.000 var stemmeberettigede.

Derfor spillede signaturerne ifølge Torben Stærgaard en for perifer rolle til, at det var muligt at vurdere e-valgets effekt på valgdeltagelsen.

Men Kirkeministeriet ser et langt større potentiale i den nye NemID, som IT- og Telestyrelsen forventer vil være udbredt til cirka tre millioner danskere ved udgangen af 2010.

Ministerie tvivler på sikkerheden

Indenrigsministeriet har ved flere lejligheder nægtet at give danske kommuner lov til at holde e-valg til de kommunale valg, fordi ministeriet tvivler på sikkerheden ved et e-valg.

Men Torben Stærgaard afviser, at der skulle være sikkerhedsproblemer ved at gennemføre et e-valg.

Ved det sidste valg havde Kirkeministeriet et statsautoriseret revisorfirma til at undersøge hele det tekniske setup i valgsystemet. De gennemgik blandt andet programkoden for at tjekke, at systemet regnede rigtigt.

Torben Stærgaard forklarer, at systemet er bygget på en måde, der sikrer, at det er umuligt at spore, hvem den enkelte vælger har stemt på.

"Vi klippede så at sige forbindelsen mellem vælgerne og stemmen over. Det skete i samme øjeblik stemmen blev afgivet. Opgørelsen af hvor mange stemmer, der blev afgivet blev opbevaret i én digital beholder, mens oplysningerne om, hvordan stemmer blev fordelt på de forskellige kandidaterne blev opbevaret i en anden beholder," siger han.

NemID øger sikkerheden

Torben Stærgaard mener desuden, at valg-sikkerheden vil være yderligere forbedret med NemID i forhold til den digitale signatur.

Han forklarer, at systemet, hvor borgerne modtager et kort med engangskoder, vil mindske risikoen for, at en hacker kan aflure din kode og efterfølgende misbruge den, fordi koden ikke skal bruges igen.

Det vil heller ikke være muligt bare at stjæle nøglekortet med engangskoderne og misbruge det, fordi borgerne også skal angive et brugernavn og et fast password.

Men ved et traditionelt valg med personligt fremmøde er der sikkerhed for, at stemmeafgivning er hemmelig og, at vælgerne ikke afgiver sin stemme under tvang fra eksempelvis familie og venner.

Men den risiko giver Torben Stærgaard ikke meget for.

"Hvad tror du selv, at risikoen er for, at du eller din samlever vil blive udsat for tvang i forbindelse med valghandlingen? Vi mener, at risikoen, for at den slags sker i vores samfund, er meget lille. Og risikoen, for at det vil være et problem ved et menighedsrådsvalg, er sandsynligvis endnu mindre," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Send dine legacysystemer på pension og invitér standardløsninger indenfor

Legacysystemer er rygraden i mange organisationers it-infrastruktur, men før eller siden er det tid til at sige farvel og skifte til en eller flere standardløsninger. Vi udforsker scenarier og muligheder, der gør det muligt at rykke videre. Hvad er businesscasen? Hvilke krav stiller skiftet til din forretning og jeres processer? Hvordan

08. oktober 2024 | Læs mere


Dynamics 365 & Business Central - AI og branchemoduler

Udforsk, hvordan du kommer godt i gang med Business Central, får hjælp til at tilpasse platformen til dine behov og får mest ud af din ERP-løsning med begrænsede ressourcer.

23. oktober 2024 | Læs mere


Årets CISO 2024

Vær med når Computerworld, Dansk Erhverv og Rådet for Digital Sikkerhed tager temperaturen på trusselslandskabet lige nu, og giver dig overblikket over de nyeste trusler, de mest aktuelle tendenser og de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

24. oktober 2024 | Læs mere