Artikel top billede

.com-domænet fylder 25 år - få historien her

I denne uge er det præcis 25 år siden, det første .com-domænenavn blev købt.

I USA lød startskuddet til domæne-indkøbene for præcis 25 år siden.

Den 15. marts 1985 blev det første .com-domæne nemlig købt af software-firmaet Symbolics.

Et år og otte registrerede domæner senere kom HP, IBM, Sun og Intel på banen og registrerede deres navne kort tid efter hinanden.

Apple.com ligger på plads nummer 64, mens Microsoft slet ikke er blandt de første hundrede dot-com-domæner, der ellers rummer en god portion kendte navne fra it-verdenen.

Antallet af domænenavne er eskaleret til 100 millioner .com-adresser i dag.

ret.dk var (næsten) først

Danmarks første registrerede domæne hos DK Hostmaster blev registreret otte år senere, den 26. januar 1993.

Det blev købt af en afdeling i Justitsministeriet, der siden blev til Domstolsstyrelsen, som fik retten til ret.dk.

Det første kendte firma, der registrerede sit domænenavn, var Lego, og det blev købt i august 1993.

Allerede i midten af firserne blev der dog oprettet danske domæner på internettet.

I 1986 var der således 25 danske organisationer på nettet, og i 1987 oprettes dk-domænet, har Dansk Unix User Group, der stod bag internet i Danmark frem til 1996, tidligere oplyst til Computerworld.

Men først fra 1993, da arbejdet med nettet blev skilt ud i et selvstændigt firma, begyndte registreringen af domænerne i den nuværende database hos DK Hostmaster.

.com-domænets fødselsdag fejres med websiden 25yearsof.com, der rummer masser af information om jubilæet.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer