Artikel top billede

Ny boss for World Wide Web Consortium

W3C har placeret en ny styrmand bag roret på det skib, der sejler med nettets standarder.

World Wide Web Consortium (W3C) har udnævnt Jeffrey Jaffe som ny kaptajn på skuden.

Som administrerende direktør bliver opgaverne for Jeffrey Jaffe at udvikle W3C's organisation samt at kommunikere organisationens visioner til brugerne.

Han bliver blandt andet "ansvarlig for W3C's globale operationer, for at pleje W3C's interessenter og ikke mindst at cementere den kultur, der er præget af åbenhed og samarbejde, således at W3C fortsætter med at være det førende forum for den tekniske udvikling og styring af internettet," lyder det i annonceringen af den nye chef.

Jeffrey Jaffe kommer til at arbejde tæt sammen med legenden Tim Berners-Lee, der regnes for en af nettets skabere.

Tung bagage

I 1994 grundlagde Tim Berners-Lee World Wide Web Consortium ved Massachusetts Institute of Technology (MIT) med et formål om at forbedre nettets kvalitet.

Berners-Lee besluttede, at hans ideer skulle være frit tilgængelige. På samme vis besluttede W3C, at standarderne skulle være baseret på gratis teknologier, så de nemt kunne anvendes af alle.

W3C's hensigtserklæring er at gøre nettet til et effektivt værktøj til handel, samarbejde og kreativitet.

Nogle af de områder som W3C organiserer, er blandt andet udviklingen af HTML, standarder, det semantiske net og det mobile net.

Jeffrey Jaffe har en solid erfaring med i bagagen, og har blandt andet været ansat i ledende teknologistillinger hos Lucent Technologies, IBM og Novell.

Den nye W3C-chef skriver en CIO-blog på W3C's webside, hvor hans første indlæg handler om nogle af de tanker, han har gjort sig i forbindelse med det nye job.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ed A/S
Salg af hard- og software.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer