Artikel top billede

Helge Sander (V) forlader posten som videnskabsminister. Foto: Torben Klint. (Foto: Torben Klint)

Helge Sander er færdig som videnskabsminister

Opdateret: Statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ofrer sin videnskabsminister i en omfattende regeringsrokade.

Videnskabsminister Helge Sander (V) træder ud af regeringen.

Det oplyser TV2 News her til aften.

Ministerens afgang er led i en større regeringsrokade, som statsminister Lars Løkke Rasmussen (V) ifølge tv-stationen vil offentliggøre i morgen tidlig klokken otte.

Her vil regeringen også offentliggøre et helt nyt regeringsgrundlag, som skal sætte nye mål for VK-regeringen.

TV2 News har endnu ikke navnet på den ny videnskabsminister, men tidligere har Venstres Malou Aamund været nævnt som en mulig kandidat i medierne.

Helge Sanders exit kommer lidt over en måned efter, at hans måske største projekt på it- og telefronten, Højhastighedskomiteen, fremlagde sin rapport.

Længere tids rygter

De seneste måneder har der været rygter om en regeringsrokade, men statsminister Lars Løkke Rasmussen har afvist det ved flere lejligheder.

Først i januar gik rygterne, og her vurderede flere politiske iagttagere, at Helge Sander sad på et af de mere usikre mandater i regeringen.

"Helge Sander sidder på en meget vigtig post med store pengesummer og en masse forskningsprestige, men det har han bare ikke formået at gøre sexet. Han har siden indtrædelsen i 2001 ikke haft den store gennemslagskraft i offentligheden," fortalte DR's politiske redaktør, Ask Rostrup.

TV2's politiske redaktør, Henrik Qvortrup, fremhævede, at Helge Sander havde siddet på posten længe. Faktisk siden Anders Fogh Rasmussens første regering.

"I lyset af, at regeringen nævner it og forskning som indsatsområder, så går der naturligvis en masse tanker i retning af, om man skal beholde en - lad os kalde det - udtjent minister som Helge Sander på posten," sagde Henrik Qvortrup til Computerworld 5. januar..

Hovedpersonen selv, Helge Sander, fortalte dengang, at det måtte være op til statsministeren at bestemme, om han kan fortsætte.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
SAP Excellence Day 2025

Hvordan du orkestrerer og opdeler SAP-projekter for at opnå gevinster hurtigere? Hvordan påvirker AI fremtiden for SAP i almindelighed og måske også din virksomhed? Dette er blot nogle af de svar du får ved at deltage på denne spændende konference.

03. april 2025 | Læs mere


Cyber Briefing: Backup, availability og disaster recovery

I en tid hvor truslerne mod it-driften kun vokser, er det afgørende at kende forskellen på backup, availability og disaster recovery. Deltag og få konkret viden og praksisnære eksempler på, hvordan I kan styrke jeres beredskab.

07. april 2025 | Læs mere


Cyberthreat Day, København: Trusler, angreb og forsvar i praksis

Stå rustet mod cybertrusler. Få et detaljeret overblik over de nyeste sårbarheder, angrebsmønstre og metoder, som cyberkriminelle anvender. Lyt til beretninger fra sikkerhedseksperter på den digitale frontlinje, og få indsigt i både succesfulde angreb og de, der blev afværget

08. april 2025 | Læs mere