Computerworld News Service: "Dette er et marked, vi også er meget interesserede i. Vi er overbeviste om, at vi har den ekspertise, der skal til for at skabe et produkt," siger Sonys økonomidirektør Nobuyuki Oneda ved en pressekonference, hvor virksomheden offentliggjorde sit kvartalsregnskab.
Oneda gav ingen detaljer om evetuelt kommende produkter men sagde, at Sony har øjnene på det samme marked, som den kommende tavle-pc fra Apple.
"Tidsmæssigt er vi lidt bagefter iPad'en, men det er et område, hvor vi gerne vil blive en aktiv spiller," siger Aneda.
Sony fortalte i oktober, at virksomheden planlægger at lancere et antal nye mobilprodukter, der er bygget over netværksbaserede tjenester.
Disse enheder vil tage forbindelse til Sonys ny online-butik, der skal forsyne en række produkter fra Sony heriblandt Bravia-tv, Vaio-pc'er, Walkman-muiskafspillere og Reader-ebogslæsere med musik, film, spil og e-bøger.
Lanceringen af iPad, som kommer i salg til marts, forventes ikke at påvirke markedet for e-bogslæsere, som ifølge Oneda vokser "eksponentielt".
"Sony Reader Daily Edition med 3G-netværksforbindelse har modtaget stor anerkendelse, og vi har planer om at udvide salget fremover," siger han.
Oversat af Thomas Bøndergaard