Artikel top billede

Opsang: Dansk it-branche ser for lyst på fremtiden

Danske it-virksomheder får svært ved at opfylde egne forventninger for 2010. Efterspørgslen på it er nemlig langt lavere end it-branchens salgsambitioner.

Krisen fortsætter. Også i it-branchen.

Det konkluderer analysefirmaet IDC, der har spurgt en lang række it-virksomheder samt disses kunder om, hvad deres forventning er til det kommende år.

Og forventningerne harmonerer mildt sagt dårligt med hinanden.

Det viser sig nemlig, at hvor hver anden it-virksomhed forventer, at omsætningen vil stige i 2010, så er der langt færre it-kunder, der regner med at bruge flere penge på it det næste år.

Faktisk svarer 26 procent af de adspurgte it-kunder, at de forventer at bruge færre penge på it.

Generelt lader det til, at folk i it-branchen ser noget lysere på den økonomiske situation end resten af erhvervslivet.

Nedtur stort set slut?

Således mener hver fjerde af de adspurgte it-virksomheder, at vi allerede er ude af recessionen, mens halvdelen mener, at det vil ske i det kommende år.

Derimod mener næsten halvdelen af de virksomheder, der ikke sælger it, at krisen fortsætter i 2010.

It-branchen er for optimistisk

Ifølge IDC skyldes den ukuelig optimisme, at it-branchen tidligere er vokset hurtigere end andre erhvervsområder.

"Man har været vant til, at det er gået godt. Man har haft gode vækstprocenter og er vokset hurtigere end den generelle økonomi," siger Per Andersen, administrerende direktør for IDC Nordic.

Men sådan kommer det ikke til at være fremover.

Per Andersen fortæller, at it-branchen skal til at vænne sig til at vokse i takt med den generelle økonomi i samfundet.

Det skyldes, at it-branchen efterhånden er så moden, at den følger den samme udvikling som andre erhverv.

"Det kommer til at tage noget tid at vænne sig til det, og det er også derfor, vi ser at branchen er mere positiv end virksomheder i al almindelighed," siger han.

Et par gode råd fra IDC

Selvom optimisme normalt ikke er noget at skamme sig over, så kan det alligevel være et problem, hvis it-virksomheder planlægger forretningen ud fra urealistiske forventninger.

"Hvis man planlægger efter en eller anden vækst, som udebliver, så har de fleste virksomheder et problem. Man er nødt til at ændre sit omkostningsniveau til noget, der matcher den vækst, man reelt har i sin forretning," siger Per Andersen.

Sats på vækstområder

Per Andersen er overbevist om, at væksten i it-branchen nok skal komme til at stige igen, men bare ikke så hurtigt.

"It skal nok komme til at vokse, og vi tror også, der kommer vækst i 2010. Men bare ikke så meget, som vi har været vant til. Og det kan man ikke rigtigt gøre noget ved," siger han.

Han mener ikke, at det bare er et spørgsmål om at opfinde nogle nye produkter eller services.

"Det man er nødt til at gøre, hvis man vil vokse hurtigere, er at identificere de områder inden for it, hvor væksten er størst. I øjeblikket er det blandt andet BI, virtualisering, security, cloud computing og outsourcing generelt, der vokser hurtigere end andre områder," siger Per Andersen, IDC.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren