Artikel top billede

It-konsulenterne går en hård tid i møde

De danske it-konsulenterne får et hårdt år. Se her hvorfor.

I 2010 rammer nedturen it-konsulenthusene. Topcheferne i de danske it-konsulenthuse og it-servicevirksomheder ser i hvert fald meget mørke skyer over år 2010.

Det viser Deloittes IT-Vækstbarometer 2009, hvor omkring 300 topchefer i it-branchen er blevet spurgt ind til deres forventinger til fremtiden.

Og faktisk anser hele 27 procent af topcheferne hos it-konsulent- og servicevirksomheder den generelt faldende efterspørgsel og negative markedsvækst, som den største udfordring i 2010.

"Ydermere vurderer 17 procent, at evnen til at tilpasse sig markedet og have den rette fokus og strategi vil være den største hurdle de næste par år," siger Kim Gerner, partner og leder af Deloittes division for teknologi, medier og tele.

Situationen vendt på en tallerken

Han oplyser, at forventningen om generelt faldende efterspørgsel og negativ markedsvækst står i skærende kontrast til vurderingen året før.

"Her anså kun seks procent dette for værende den største udfordring," siger han.

Faktisk er der vendt op og ned på tingene i denne del af it-branchen.

Året før anså hele 49 procent af topchefenre nemlig evnen til at rekruttere og fastholde medarbejdere som den absolut største udfordring.

I år er tallet helt nede på 14 procent.

"Det må siges at være en betragtelig reduktion - om end medarbejderne dog stadig vurderes at være den tredjestørste udfordring for ledelserne. Et vidne om, at medarbejderne selv i svære tider, naturligvis er afgørende for virksomhederne," siger Kim Gerner..

Og at bevare konkurrencedygtigheden i it-branchen er hårdt arbejde. Ikke kun ved særligt festlige lejligheder, men kontinuerligt, understreger Kim Gerner.

"Og det er ikke blevet bedre af krisen," siger han.

Grønthøsteren er høvlet ind over afdelingerne

Kim Gerner peger på, at halvdelen af topcheferne hos it-konsulenter og servicevirksomhederne har måtte foretage gennemgribende omkostningsreduktioner eller rationaliseringer i de sidste par år.

"Ser vi fremad forventer de samme topchefer, at det bliver langt mindre nødvendigt med gennemgribende omkostningsreduktioner og rationaliseringer de næste par år," siger Kim Gerner.

Men set i bagklogskabens lys - og resultater fra de tidligere års IT-Vækstbarometre, har det desværre vist sig, at forventningerne ikke har kunnet indfries.

"Vi forventer, at de faktiske tal bliver højere end de forventede. Det er barsk, men i sin grundsubstans positivt, fordi det viser, at nogle af de vigtige værktøjer til at vedligeholde konkurrencekraften bringes i anvendelse," siger Kim Gerner.

Dybt bekymrende

Det værste er imidlertid, at 22 procent af topcheferne i denne del af it-branchen i de sidste par år følt sig truet af alvorlige økonomiske vanskeligheder.

"I en tid med likviditetsmangel er det dybt bekymrende. Det viser, hvor vigtigt det er at have hånd om likviditetsstyringen," siger Kim Gerner.

Han forklarer, at ledelsen har brug for al den kompetence, der kan samles.

"Her kan og bør bestyrelsen spille en aktiv rolle og bruges som sparringspartner til den daglige ledelse," siger han.

Oveni er det blevet markant vanskeligere at skaffe ny kapital, og i it-branchen er det it-konsulenter og servicevirksomhederne, der er hårdest ramt, oplyser Kim Gerner.

"Hele 84 procent finder det sværere at skaffe kapital i år end tidligere," siger Kim Gerner.

"Den nære fremtid tegner således ikke specielt positiv, og set i lyset af, at 15 procent af topcheferne i konsulenthuse og it-servicevirksomheder planlægger at indhente ekstern kapital de næste par år, spår vi, at det bliver en svær øvelse, og at nogle bliver skuffede," siger han.

Han forklarer, at det billede ikke bliver bedre af, at 15 procent af topcheferne i dette segment af it-branchen anser manglen på kapital som den største trussel mod it-branchen de næste 12 måneder.

"Året før fandt mindre end 1 procent, at dette var trussel nummer ét. Vi er overbevist om, at truslen skal tages alvorligt - ikke mindst i lyset af, at mere end hver femte af it-konsulenthusene og it-servicevirksomhederne i det forgangne år efter eget udsagn har følt sig alvorligt økonomisk truet," siger han.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Skab værdi med produktkonfiguration i Dynamics 365

Deltag i dette webinar og lær, hvordan du kan skabe øget værdi gennem produktkonfiguration med Microsoft Dynamics 365 standard konfigurator og Easy Creator. Eksperter fra CGI vil dele deres indsigt i, hvordan produktkonfiguration kan optimere processer, forbedre kvalitet og øge kundetilfredshed.

05. februar 2025 | Læs mere


Sådan automatiserer du med Copilot

Høst fordelene og sæt strøm til processerne med Microsofts alsidige AI-assistent.

06. februar 2025 | Læs mere


Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere