Artikel top billede

IBM Danmark dropper aktieselskabsform efter 60 år

Siden 1949 har IBM i Danmark været et aktieselskab. I december skiftede selskabet form til et ApS. Læs IBM's egen forklaring - og få en eksperts vurdering.

Danmarks største it-selskab målt på antal ansatte, IBM Danmark, skifter selskabsform.

Selskabet, der sidste år omsatte for 8,8 milliarder kroner, vil fremover være et ApS og ikke et aktieselskab, som virksomheden ellers har været siden 1949.

Hos IBM selv lyder forklaringen, at selskabet globalt igennem de senere år har arbejdet på at få en mere ensartet selskabsstruktur.

"Således har vi også i Danmark igennem de seneste år forenklet selskabsstrukturen, hvor vi er gået fra en struktur med mange datterselskaber, til kun at have et operationelt selskab: IBM Danmark."

"Som naturlig konsekvens ændrer vi nu selskabsform fra A/S til ApS - en model, der er ganske almindelig indenfor den branche, vi opererer i," skriver pressemedarbejder Carsten Grønning fra IBM i en mail til Computerworld.

Han skriver videre:

"Dette skift har ingen betydning i forhold til vores kunder, medarbejdere eller samarbejdspartnere, ligesom bestyrelsen er uændret."

Skattefradrag i hjemlandet

Ekspert og professor fra CBS, Casper Rose, kender ikke IBM's motiv for ændringen.

Han forklarer dog, at mange selskaber, som er ejet af udenlandske selskaber, ofte vælger at skifte til et ApS - blandt andre amerikanske selskaber - da de så ofte får en skatterabat i hjemlandet i form af fradrag ved underskud.

"I Danmark er skattereglerne ens for begge selskabstyper. Så det er min vurdering, at anvendelsen af et ApS ofte skyldes skattemæssige årsager i hjemlandet," siger Casper Rose.

Han forklarer, at det intet har at gøre med oplysningsforpligtelserne, som ikke afhænger af, om man er stiftet som et Aps eller AS - bortset fra børsnoterede selskaber.

Dundrende underskud

IBM Danmark har i de seneste fire år tabt ikke mindre end 613 millioner kroner.

Alene i 2008 tabte selskabet godt 900.000 kroner hver dag.

Det har sat den administrerende direktør Lars Mikkelgaard-Jensen under pres.

Han har da også været ude og sige, at ansvaret er hans.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sådan: Opgradér din printerløsning uden store investeringer