Artikel top billede

Prisen på det rå kobber skal ned, mener IT- og Telestyrelsen. Dermed bliver det billigere for udbydere af bredbånd at leje sig ind på TDC's kobbernet.

Leje af TDC's kobbernet bliver billigere

IT- og Telestyrelsen har besluttet, at det skal blive billigere for bredbåndsudbydere at få adgang til TDC's kobbernet.

TDC ejer det kobbernet, som traditionel telefoni og ADSL-bredbånd kører på.

Men det danske teleselskab bestemmer dog ikke selv, hvad det skal koste at leje sig ind på netværket. Det bestemmer derimod IT- og Telestyrelsen, fordi TDC med ejerskabet af kobberet har en stærk markedsposition.

Det giver IT- og Telestyrelsen mulighed for at regulere TDC's priser.

I dag har IT- og Telestyrelsen afgjort, at TDC fremover skal sænke prisen for, hvad det skal koste for en fremmed udbyder at leje sig ind på teleselskabets netværk.

Fremmede udbydere betaler i dag 890 kroner årligt for leje af kobberadgang, men i 2010 nedsætter styrelsen prisen til 832 kroner.

"Der er sket nogle ændringer i den måde, som fastnettet er opbygget på, og arkitekturen centralt i nettet er modelleret ved brug af ip-teknologi. Alt i alt har resultatet af den reviderede prisberegningsmodel indebåret, at der fastsættes nye priser per 1. januar 2010," siger vicedirektør Finn Petersen fra IT- og Telestyrelsen.

Ifølge vicedirektøren er det blandt andet blevet billigere for TDC at udføre eftersyn på kobbernettet.

"Den måde nettet er modelleret på gør, at prisen bliver lidt anderledes på kobbernettet. Det er eksempelvis sket en reduktion i graveomkostningerne, da der forudsættes en større grad af samgravning for kobbernettet med andre infrastrukturer," siger han.

TDC overvejer anke

Afgørelsen fra IT- og Telestyrelsen om lavere pris for rå kobber kommer til at påvirke TDC's indtægter direkte. Men effekten er på sigt svær at vurdere, siger public affairs chef Anders Thomsen fra TDC.

"På den korte bane får vi selvfølgelig en lavere maksimal-pris for det, vi kan sælge et produkt til, men på den anden side bliver produktet mere konkurrencedygtigt i forhold til andre nets service providere. Den præcise effekt er derfor ikke lige til at vurdere," forklarer Anders Thomsen.

Ifølge ham er det værd at bemærke, at prisen for rå kobber i Danmark nu kommer til at ligge under EU-gennemsnittet.

TDC har endnu ikke taget stilling til, om selskabet vil anke afgørelsen, tilføjer Anders Thomsen.




IT-JOB

Metroselskabet og Hovedstadens Letbane

Applikationsansvarlig medarbejder med udvikler-kompetencer

PensionDanmark

Aktuar

Cognizant Technology Solutions Denmark ApS

Kinaxis Solution Architect
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere