Artikel top billede

Det er i dag muligt at overføre beløb fra bankkonti via netbank på mobilen, men nu er PBS på vej med en sms-løsning. Foto: Torben Klint.

Bankerne klar med sms-mobilbetalinger til næste år

PBS på trapperne med ny betalingsløsning, der vil basere sig på sms-betalinger.

Flere steder i landet er det allerede muligt at købe tog- og busbilletter med mobiltelefonen. Det sker via overtakserede sms-beskeder, som mobilbrugerne betaler gennem telefonregningen.

Nu er bankerne imidlertid på vej med en ny sms-løsning, hvor beløbet trækkes direkte fra bankkontoen, når kunden køber en vare i butikken.

"Danskerne anvender i 2009 i øget omfang betaling via mobiltelefonen. Den nuværende model med overtakserede sms'er via telefonregningen er dog mere kompleks at håndtere for butikkerne og serviceudbydere end de gængse betalingsformer," siger direktør Peter Stougaard fra Business Innovation i PBS i en pressemeddelelse.

Fordelen ved det direkte samspil med bankkonti er blandt andet, at transaktionen går igennem langt hurtigere, påpeger Peter Stougaard.

"Der kan eksempelvis gå lang tid, før betalingen modtages, ligesom sikkerheden kan være en udfordring. Derfor udvikler vi nu en løsning, der integrerer sms-betalingerne med eksisterende betalingsløsninger, således at blandt andet håndteringen af serviceudbydernes betalinger lettes betydeligt," forklarer han.

PBS forventer, at den ny løsning er klar til næste år.

Stadig ikke et kreditkort

Selvom PBS-løsningen giver brugerne mulighed for at overføre beløb direkte fra egen bankkonto, så er der stadig lang vej til, at der er tale om et egentlig kreditkort.

Her arbejder bankerne i europæisk regi på en fælles løsning, hvor kreditkort lægges ned på en ny type SIM-kort kaldet UICC. Samtidig skal mobilen udstyres med en såkaldt NFC-chip. Herefter kan kunden holde sin telefon tæt på en betalingsterminal, indtaste pin-koden og gennemføre transaktionen.

Det er dog en løsning, som bankerne først forventer at se i brug om tidligst tre år. Pilotprojekter skal først gennemføres, NFC-telefonerne skal være i brug hos langt de fleste danskere, og så skal betalingsterminalerne i butikkerne også være klar til det.

Det tager alt sammen tid, har seniorproduktchef Mette Grimm Munck fra Danske Bank tidligere fremhævet over for Computerworld.

TDC: Lad os få noget fart på

Mette Grimm Munck forventede, at 2014 nok var et mere realistisk år at se det taget i brug.

"Oprindeligt sagde jeg, at vi ville se en udrulning i 2012, men finanskrisen har bremset processen lidt, så nu regner jeg med 2014 i stedet," fortalte hun til Computerworld i sidste måned.

Den udmelding skuffede underdirektør Morten Hother Sørensen fra TDC. Han så gerne, at mobilkunderne hos TDC fik mulighed for at tage teknologien i brug noget tidligere.

"Det tager al, al for lang tid, for kunderne vil gerne have det her, og teknologien er der. NFC fungerer allerede i bedste velgående i Asien. Nokia og de andre store kommer nu med NFC-chips," svarede han.

I dag er det teleselskaberne, der tager risikoen, når togpassagerer køber billetten via sms. Dermed agerer teleselskaberne banker, og det er en rolle, som TDC har givet udtryk for, at selskabet ikke ønsker at påtage sig på sigt.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Hewlett-Packard ApS
Udvikling og salg af software, hardware, konsulentydelser, outsourcing samt service og support.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere