Artikel top billede

Jørgen Abild Andersen skal som øverste mand i IT- og Telestyrelsen på udkig efter tre nye kontorchefer til it-grenen. Foto: Hans Juhl (Foto: Hans Juhl)

Tre kontorchefer forlader IT- og Telestyrelsen

På tre dage har tre kontorchefer i IT- og Telestyrelsen meldt, at de stopper i deres job.

Mandag, tirsdag og onsdag måtte direktøren for IT- og Telestyrelsen, Jørgen Abild Andersen, tage imod opsigelser fra kontorchefer i styrelsen.

Direktøren afviser dog, at der er tale om en flugt fra styrelsen.

"At det lige præcis falder sammen, er noget, der sker once in a lifetime. Det er ikke noget, der er koordineret. Det er tilfældigheder," siger Jørgen Abild Andersen til Computerworld.

Men han erkender, at det kan se påfaldende ud for udefrakommende.

"Jeg tror, at de blev lidt overraskede hver især over, at de andre også er forsvundet. Det er, hvad der sker, men det ser voldsomt ud," siger direktøren.

De er alle fra it-delen

De tre kontorchefer er alle tilknyttet it-søjlen i styrelsen. Det drejer sig om Natascha Dexters fra Borgerkommunikationskontoret, Christian Lanng fra Kontoret for it-infrastruktur og implementering samt Per Schultz Eeg fra Kontoret for standardiserings- og arkitekturpolitik.

Ifølge Jørgen Abild Andersen forlader alle tre styrelsen, fordi de har taget imod jobtilbud udefra.

"Jeg tror, at de har syntes, at det har været spændende at arbejde i IT- og Telestyrelsen, men når man ser nogle nye muligheder, der rummer nogle meget interessante perspektiver, vente ude i horisonten, så er det svært at lade dem gå sin næse forbi," fortæller Jørgen Abild Andersen.

Dermed skal IT- og Telestyrelsen ud at finde nye folk til at besætte de ledige stillinger.

Rettelse 12.43: Computerworld skrev tidligere, at Adam Lebech indtager stillingen som vicedirektør med ansvar for it-delen midlertidigt. Det er dog ikke, fordi stillingen er ubesat, men fordi vicedirektør Marie Munk er på barsel.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren