Langt væk, men alligevel vigtig for it-branchen herhjemme.
Sådan er det med de asiatiske tigre, hvor danske virksomheder i mere end 10 år har outsourcet til og fået løst opgaver inden for udvikling af applikationer.
Det er ikke nødvendigvis nogen let sag at lægge opgaver ud til de oversøiske eller de østeuropæiske lande.
Det betyder imidlertid ikke, at fokus på outsourcing er aftagende, vurderer professor Mogens Kühn Pedersen fra Copenhagen Business School.
Professoren er næste person i rækken af forskere, der løber en runde med Computerworlds it-forskerstafet, hvor forskere stiller hinanden spørgsmål.
Mogens Kühn Pedersen er blevet stillet følgende spørgsmål af professor Jon Sundbo fra Roskilde Universtet:
It har haft stor betydning for udvikling af videnservice og outsourcing af videnservice til andre lande, for eksempel i Asien. Hvordan ser du udviklingen inden for dette område i den nærmeste fremtid?
Til det svarer Mogens Kühn Pedersen, at omfanget og arten af opgaver for outsourcing måske er ved at ændre sig således, at de afspejler nye fænomener som serviceorienteret arkitektur, cloud computing med videre.
I dag outsourcer firmaet også omfattende opgaver som drift og vedligeholdelse af et regionalt færdigvarelager eller andre, lignende kritiske opgaver, forklarer Mogens Kühn Pedersen.
Han fortæller, at i takt med at it opfattes som en service, er it i mange tilfælde blevet lagt ud af virksomheden, hvor såkaldte it-servicevirksomheder løfter opgaven.
Betegnelsen Business Process Outsourcing (BPO) er netop udtryk for, hvor langt virksomheder går med at lægge it uden for egne fire vægge.
Således er it-servicevirksomheder groft sagt serviceleverandører på linje med konsulenter, revisorer, advokater, reklamebureauer, banker, forskningslaboratorier og uddannelsesvirksomheder.
Disse virksomheder fokuserer på samspillet mellem en kompleks viden og kunden, som også deltager i videnoverdragelsen om it.
"Mange af disse it-servicevirksomheder har virket som et kritisk bindeled mellem virksomheders behov for forretningsløsninger baseret på it og de virksomheder som udvikler disse applikationer, hvad enten de befinder sig i en værdikæde, der er lokal, national eller global," siger Mogens Kühn Pedersen.
Nye krav til tigre
Og på netop dette globale marked har de asiatiske tigre markeret sig med høje vækstrater i de seneste 10 år.
Men her bliver der også stillet krav fra anden side.
"Udviklingen af applikationer ved hjælp af it-værktøjer møder ikke kun krav om omkostningsreduktion, kvalitet i ydelser og tilpasningsdygtighed," siger Mogens Kühn Pedersen.
Han forklarer, at oftere suppleres disse med krav om at leve op til industri eller konsortie-standarder eller til åbne internationale standarder.
"Grundene hertil er ikke begrænsede til nye 'indskydelser' hos den enkelte virksomheds it-chef," siger Mogens Kühn Pedersen.
Anledningen er, at økonomisk pres fra ledelsen ofte er suppleret af pres fra eksterne partnere, som kræver at kunne kommunikere og bearbejde data og dokumenter fra samme enhed ved brug af standard-værktøjer og applikationer, ifølge professoren.
Han peger på, at åbne standarder derfor optræder oftere i tilknytning til kontrakter og i krav til leverandørtilbud.
Folketinget har tilkendegivet et ønske om, at det offentlige så vidt muligt anskaffer it i overensstemmelse med syv obligatoriske standarder.
"Hvad der måske ikke er lagt mærke til, er, hvem der er med til at formulere de nye standarder, der dagligt ser dagens lys og som er med til at predefinere udvikleres opgaveløsninger og grænseflader," siger Mogens Kühn Pedersen.
Han gør opmærksom på, at på it-området arbejder mange tusinder af konsortier og standardiseringskomiteer på at bringe fælles fodslag i bestemmelse af nye teknologiske specifikationer.
"Men hvem er med i disse arbejdsgrupper og dermed med til at sætte dagsorden og vælge løsninger på centrale, kritiske områder for udnyttelsen af ny teknologier?" spørger professoren.
Svaret er de asiatiske tigre.
Danmark er bagefter
"Vi ser stadig flere asiatiske lande repræsenteret og ikke mindst som aktive i at udsøge sig formandsposter i udvalg og komiteer," siger han.
Således er sekretariatet for ISO/IEC SC34 om dokumentstandarder flyttet fra Canada til Japan i 2008. Flere arbejdsgrupper har fået stærkere asiatisk islæt med nye formandsskaber fra Kina eller Sydkorea, peger han desuden på.
"Staterne i Asien ser deltagelse i disse komiteer som en offentlig satsning af strategisk betydning for udviklingen af deres software og it-industrier i øvrigt," siger Mogens Kühn Pedersen.
Her svigter Danmark til gengæld, mener han.
"Hvordan arbejder vi i Danmark på at opnå strategiske positioner i standardiseringskomiteer? Hvilke komiteer satser vi på? Hvilke standardiseringsorganisationer har vi ønske om at arbejde i?"
Problemet kan gå hen og blive stort, advarer han.
I disse år har EU-Kommissionen gjort sig specielt bemærket ved at anvende et værktøj, der allerede er lagt i Kommissionens hænder: Konkurrencepolitikken, forklarer Mogens Kühn Pedersen.
Senest har Kommissionen blandet sig i roaming-priserne i EU. Udover teleservice har Kommissionen blandet sig i konkurrencen på hardware med den store bøde til Intel og på software med en stor bøde til Microsoft. På den måde sætter Kommissionen betingelser for konkurrence.
"Med sin interesse for standarder og herunder for interoperabilitet, som også kan opnås via standarder, påvirker Kommissionen konkurrenceforholdet mellem de store spillere på it-markederne," fortæller Mogens Kühn Pedersen.
Og problemet er, at udformningen af en dansk it-politik, der afspejler standardisering såvel som industriel konkurrence ikke kan ske uafhængigt af EU-Kommissionen.
Modsat har man i Asien fundet nye veje til indflydelse, mener professoren.
"Hvordan de asiatiske tigre udnytter deres stigende indflydelse på standardisering og fremstilling af såvel hardware- som software-teknologierne, får vi at se ikke blot i EU, men også i en dansk sammenhæng i de nærmeste år, siger Mogens Kühn Pedersen.