Artikel top billede

OSL: Nødvendigt at få klarlagt Oracles MySQL-planer

Morten Kjæsgaard, formand for Foreningen for Open Source Leverandører, sætter pris på, at EU nu vil undersøge Oracles planer med MySQL nærmere.

Formanden for Foreningen for Open Source Leverandører (OSL), Morten Kjærsgaard, sætter pris på, at EU ikke uden videre bare har godkendt Oracles køb af Sun Microsystems.

"Jeg synes, at der er al mulig grund til at få klarhed over MySQL's fremtid, inden man går videre. Jeg er glad for, at man afkræver Oracle svar på, hvad man har tænkt sig at gøre med MySQL," siger Morten Kjærsgaard.

I sidste uge meddelte konkurrence-kommissær Neelie Kroes, at EU sætter gang i en større undersøgelse af Oracles intentioner med MySQL, hvis virksomheden får lov at købe Sun.

"Databaser er et nøgleelement i virksomheds-it-systemer. I den nuværende økonomiske situation leder alle virksomheder efter økonomiske it-løsninger, og open source-software viser sig i stigende grad som mulige alternativer til proprietære løsninger. Kommissionen skal sikre, at sådanne alternativer også vil eksistere fremover," forklarede Neelie Kroes blandt andet.

Og den melding falder i god jord hos Morten Kjærsgaard, formand for OSL, som peger på, at konsekvenserne for Open Office også bør klarlægges.

"Afhængigt af, hvilken virksomhed, man er i open source-verdenen, så er det det ene eller det andet produkt, man er bekymret for. For mit vedkommende er det begge to, så jeg er glad for, at kommissionen tager spørgsmålet alvorligt."

Uenighed om politisk agenda

Det er over fire måneder siden, at Oracle meddelte, at selskabet ville købe Sun Microsystems for 7,4 milliarder dollars, svarende til 43 milliarder kroner.

For et par uger siden fik Oracle de amerikanske myndigheders velsignelse af Sun-opkøbet, og herefter har topchef Larry Ellisons øjne været rettet mod Bruxelles, hvor EU fortsat mangler at sige god for købet.

Efter meddelelsen fra EU's Neelie Kroes var direktør Per Andersen fra analysehuset IDC ude og kritisere, at undersøgelsen tilsyneladende handler mere om en politik til at fremme open source end om konkurrence-hensyn.

"Den politiske agenda kan jo være god nok, men man skal så bare være klar over, at det er den, man diskuterer. Det er en politik, og den kan man være enig eller uenig i," forklarede Per Andersen.

Morten Kjærsgaard fra OSL deler ikke det synspunkt.

"Nej, der er jeg ikke enig med IDC. Jo, der er andre database-løsninger, men selvom jeg tror, at Oracle har reelle hensigter med købet, er det godt at få slået fast, at open source-databasen over dem alle, MySQL, lever videre. En meget effektiv måde at få sat hele open source-miljøet adskillige felter tilbage på, er ved at slå MySQL ihjel," siger han.

Intet varer evigt - gør MySQL?

Både Oracle og Sun er medlemmer af OSL, og Morten Kjærsgaard frygter da heller ikke - med det kendskab han har til den danske del af Oracle - for MySQL's nærmeste fremtid.

"Oracle har været med næsten siden, vi startede i 2003, og de kæmper meget for open source og åbne standarder. Derfor er jeg også forholdsvis rolig i forhold til fusionen."

"Men i øjeblikket er de store internationale spillere ramt af finanskrisen. Det går ud over deres bundlinje, og den slags har det med at ændre på prioriteringer, og derfor synes jeg, at det er rart at få slået fast, at MySQL lever videre."

Morten Kjærsgaard tilføjer dog, at EU naturligvis ikke kan kræve en evigheds-garanti af Oracle, men snarere en klar udmelding om MySQL-intentionerne.

"Verden forandrer sig, og det kommer MySQL også til, og derfor kan det også godt være, at verden ser anderledes for MySQL om tre år, end den gør i dag. Men jeg mener, at Oracle skal garantere i hvert fald en periode med ro på bagsmækken."

EU har meddelt, at de næste 90 dage, frem til 19. januar 2010, skal bruges på at foretage en tilbundsgående undersøgelse af handlens konsekvenser.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
JN Data A/S
Driver og udvikler it-systemer for finanssektoren.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Bliv klar til AI Act: Det vil påvirke både din udvikling, drift og organisation

Fordelene ved at anvende kunstig intelligens bliver stadig mere udtalte, og både som virksomhed og myndighed er det i stigende grad uholdbart ikke at udforske mulighederne. Men der er også risici forbundet på den nye teknologi, og på dette formiddagsseminar ser vi på, hvordan verdens første regulatoriske kompleks – EUs kommende AI Act – adresserer behovet for en etisk, ansvarlig og kontrolleret anvendelse af AI.

20. august 2024 | Læs mere


Det Digitale Produktpas

Kom med og hør om, hvordan du kommer i gang med at sikre din virksomhed er klar til Det Digitale Produktpas. Vi sætter fokus på, hvordan du bliver klædt på til at få styr og struktur på dine data, samt hvilke krav du skal sætte til dine leverandører og andre i din værdikæde, for at sikre den nødvendige information er tilgængelig.

21. august 2024 | Læs mere


Cyber Security Summit 2024

På Cyber Security Summit får du indsigt i det aktuelle trusselslandskab, overblikket over de nyeste værktøjer og trends indenfor sikkerhedsløsninger, indsigt i de relevante rammeværktøjer og krav samt de bedste løsninger og værktøjer til at sikre effektiv drift og høj compliance.

27. august 2024 | Læs mere