Artikel top billede

Symantec-brugere ramt af fejl-behæftet opdatering

Symantec udsender en software-rettelse i en vældig fart, efter massevis af brugere har meldt om en alvorlig fejl i en sikkerheds-opdatering fra selskabet.

Computerworld News Service: Symantec har udgivet en software-rettelse efter hundredvis af brugere har rapporteret om et problem med en fejlbehæftet sikkerhedsopdatering af virksomhedens flagskibssoftware, Norton AntiVirus.

Den fejlbehæftede opdatering fra sidste uge er automatisk blevet installeret på systemer med Norton AntiVirus 2009 og Norton 360 via virksomhedens LiveUpdate.

Installeringen er gået fint for de fleste kunder, men for "under en procent" af brugerne har opdateringen ikke virket, oplyser Symantecs talskvinde Cecilia Daclan.

Hundredvis af brugere har siden klaget over problemet på virksomhedens online-diskussionsfora, fortæller hun.

Software crasher

Brugere, der oplever fejlen, får fejlbeskeden: "Symantec Service Framework er stødt på et problem og er nødt til at lukke ned…," før softwaren crasher.

"Af og til har problemet fået min maskine til at gå fuldstændigt ned. Jeg er blevet bange for at åbne programmer med kritisk data af frygt for, at de ville crashe. CPU-forbruget kunne komme op på 100 procent," skriver Norton-bruger Robert Charlton i et forumindlæg.

Han brugte fredag syv timer online med Symantec Support.

"Det tog dem alt for lang tid at erkende problemet," skriver han.

"Hele ugen har jeg fortalt dem, at problemet ligger hos dem, og de har blot sagt til mig, at jeg er nødt til at tage det op med leverandørerne af det meste af min anden software."

Symantecs talskvinde Cecilia Daclan kan ikke sige præcist, hvad der skaber problemet.

Det har noget at gøre med den måde, som Norton håndterer reaktioner fra visse specialkonfigurerede Windows-maskiner, siger hun.

"De fleste kunder, som rapporterer om problemet, bruger pc'er, der er blevet særligt konfigurerede eller specialtilpassede. Det er ikke standard-pc'er," fortæller hun.

Slut med automatisk opdatering

Selvom de fleste Norton-brugere allerede automatisk er blevet opdaterede, har Symantec trukket stikket for den automatiske opdatering og vil udgive en rettet version senere på ugen.

Brugere, som oplever dette problem, kan downloade en softwarerettelse fra Symantecs website.

Dette er ikke første gang i år, der er problemer med Symantecs softwareopdateringer.

I marts glemte Symantecs teknikere at digitalt underskrive et diagnosticeringsprogram kaldet PIFTS (Product Information Framework Troubleshooter). Det resulterede i, at programmet blev blokeret af Nortons egen firewall.

Svindlere forsøgte straks at udnytte problemet ved at oversvømme Symantecs fora med falske meddelelser og sætte skadelige websites op, der således fremkom øverst i søgeresultaterne, når folk søgte efter PIFTS.exe.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Also A/S
Salg af serviceydelser inden for logistik, finansiering, fragt og levering, helhedsløsninger, digitale tjenester og individuelle it-løsninger.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere