Artikel top billede

"Jeg synes det er forargende, at man på al-Qaidas hjemmeside udsender bulletiner fra Osama Bin Laden og andre ledere," siger Søren Espersen.

DF: Forargeligt at al-Qaida-websider er åbne

Dansk Folkeparti opfordrer regeringen til at spærre tusindvis af terror-relaterede hjemmesider. Men det er en dårlig idé, fordi åbne kilder er vigtige, mener efterretningsekspert.

DF vil have spærret adgangen til tusinder af terror-relaterede hjemmesider, som i øjeblikket er fuldt åbne i Danmark og resten af den vestlige verden.

Det fortæller Søren Espersen, der i et såkaldt paragraf 20-spørgsmål til justitsminister Brian Mikkelsen har spurgt, hvorfor det ikke er sket.

Søren Espersen pointe er, at al-Qaida bruger hjemmesiderne til at udsende propaganda, men også til at få nye folk til at melde sig under fanerne.

"Jeg synes, at man, med den store iver man lukker andre voldelige sider, og her nævner jeg pædofili-siderne som et godt eksempel, også må kunne gøre det andet. Altså på samme måde have mulighed for simpelthen at spærre, sådan at man ikke længere kan det bruge det her."

Lukning spreder informationer

Imidlertid vil det ud fra efterforskningsmæssige interesser være en dårlig idé at blokere adgangen til de terrorrelaterede hjemmesider.

Det vurderer tidligere operativ chef for PET, Hans Jørgen Bonnichsen. I stedet skal man bruge de åbne sider rent efterretningsmæssigt.

"Man skal ikke forsøge at lukke siderne. Resultatet er jo bare, at de så dukker op i nye forklædninger. Det er vigtigt, at man har åbne kilder, så man får en fornemmelse af, hvad man officielt ønsker at signalere," siger Hans Jørgen Bonnichsen.

Han peger på, at terror består af 95 procent frygtkommunikation og fem procents reel handling. Derfor er åbne hjemmesider vigtige for at vide, hvad terrororganisationerne selv mener at verden skal vide om deres aktiviteter, holdninger og planer.

Ifølge Hans Jørgen Bonnichsen er en væsentlig del af efterretningsarbejdet, måske op mod 80 procent, i dag baseret på netop åbne kilder.

"Når 80 procent af al efterretningsarbejde baserer sig på åbne kilder, hvorfor så i al verden medvirke til at lukke Danmarks øjne og ører," spørger Hans Jørgen Bonnichsen.

PET har ikke selv nogen kommentar til en eventuel spærring af al-Qaidas hjemmesider, men ifølge en rapport fra Center for Terroranalyse er efterretningstjenesten udmærket klar over, at en lang række sider er pivåbne.

Samtidig bemærker Center for Terroranalyse, at en række af siderne er rettet mod den vestlige verden ved at gøre brug af blandt andet europæiske sprog, samt at der er en tendens til øget brug af kodeordsbeskyttelse på en række af disse hjemmesiders chat-fora.

Endelig bemærker Center for Terroranalyse i rapporten, at personlige kontakter stadig spiller den væsentligste rolle i forhold til rekruttering af terrorister, selvom internettet har en voksende rolle for terror-grupper, -netværk, og sympatisører.

DF uenig med PET

Hos Dansk Folkeparti er Søren Espersen imidlertid ikke enig i, at hvervningen af terrorrister hovedsageligt sker ved hjælp af personlig kontakt.

"Jeg tror i høj grad, at interessen bliver vakt via hjemmesiden hos denne her type af unge mennesker, som ikke rigtigt ved, hvilket ben de skal stå på. Og så er det muligt, at man bagefter knytter kontakterne - også via navne, man har set på hjemmesiden," siger Søren Espersen.

Derfor vil Søren Espersen have lukket de mange sider fra Al-Quada, eksempelvis gennem et EU- eller Nato-samarbejde.

"Jeg synes, det er forargende, at man på al-Qaidas hjemmeside udsender bulletiner fra Osama Bin Laden og andre ledere, ligesom man gør på de radikales hjemmeside fra Margrethe Vestager," siger Søren Espersen.

Justitsminsiter Brian Mikkelsen har endnu ikke besvaret det skriftlige spørgsmål fra Søren Espersen.

Søren Espersens spørgsmål til justitsminister Brian Mikkelsen

S 2861
2008-09 - § 20-spørgsmål: Om blokering af Al Queda's websites i Danmark.

Vil regeringen tage initiativ til, at Al Queda's websites blokeres i Danmark, og vil regeringen i internationale fora tage initiativ til, at disse websites blokeres internationalt?

Begrundelse:
Mens det er selvfølgelig og normal rutine, at eksempelvis pædofile og andre perverse og voldsforherligende websites lukkes af internationale udbydere, er det angiveligt stadig sådan, at terrorbevægelsen Al Queda's websites er tilgængelige overalt også i den vestlige verden, og således spiller en vigtig rolle i rekrutteringen af nye terrorister.




IT-JOB

Capgemini Danmark A/S

IGNITE Graduate Program 2025

Capgemini Danmark A/S

Project Manager

MAN Energy Solutions

Power Platform Developer
Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere


Computerworld Cyber Briefing

Én gang om måneden leverer Computerworld Event et 30 minutters Cyber Briefing, hvor du får overblik over de mest aktuelle angreb, største trusler og tendenser samt giver dig gode råd, der kan implementeres direkte i din it-sikkerhedsafdeling.

03. februar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering