Tilbage til artiklen Outsourcing: Nye veje for de asiatiske tigre
Outsourcing, videnservice og standarder
- nye veje til indflydelse for de Asiatiske Tigre
"Outsourcing af vedligeholdelse og af begrænsede applikationsudviklingsopgaver til Indien har mere end 10 års historie bag sig i en dansk sammenhæng.
Alligevel er der intet nemt ved at lægge opgaver ud til de oversøiske eller de østeuropæiske lande. Derfor er fokus på outsourcing ingenlunde aftagende. Omfanget og arten af opgaver er måske ved at ændre sig således at de afspejler nye fænomener som service-orienteret arkitektur, cloud computing, m.v.
I grunden er disse aktiviteter ensbetydende med at flytte forretningsprocesser ud til en tredjepart som varetager og vedligeholder it understøttelsen. Det kan være call-center opgaver eller det kan være væsentligt mere omfattende opgaver som f.eks. drift og vedligeholdelse af et regionalt færdigvarelager eller andre, lignende kritiske opgaver. Med betegnelsen Business Process Outsourcing (BPO) er fokus på it som service slået fast.
Hvilken type virksomheder leverer BPO?
Videnservicevirksomheder leverer videnservice til andre virksomheder sådan som det er tilfældet med konsulenter, revisorer, advokater, reklamebureauer, banker, forskningslaboratorier, uddannelsesvirksomheder etc. Og specielt de mange nye it serviceleverandører.
Disse virksomheder fokuserer på samspillet mellem en kompleks viden og kunden, som også deltager i videnoverdragelsen. Færdigproducerede serviceydelser er blot et element heri.
På anden side indgår traditionelle produktionsvirksomheder, som ønsker at løfte deres produkter til et mere konceptuelt niveau ved at anvende sig af videnservice. Mange af disse servicevirksomheder har virket som et kritisk bindeled mellem virksomheders behov for forretningsløsninger baseret på it og de virksomheder som udvikler disse applikationer, hvad enten de befinder sig i en værdikæde, der er lokal, national eller global.
De Asiatiske Tigre har markeret sig med høje vækstrater i de senere 10-år på disse markeder.
Udviklingen af applikationer ved hjælp af it værktøjer møder ikke kun krav om omkostningsreduktion og kvalitet i ydelser og tilpasningsdygtighed. Oftere suppleres disse med krav om at leve op til industri eller konsortie standarder eller til åbne internationale standarder.
Grundene hertil er ikke begrænsede til nye "indskydelser" hos den enkelte virksomheds it-chef. Anledningen er at økonomisk pres fra ledelsen ofte er suppleret af pres fra eksterne partnere som kræver at kunne kommunikere og bearbejde data og dokumenter fra samme enhed ved brug af standard værktøjer og applikationer.
Åbne standarder optræder derfor oftere i tilknytning til kontrakter og i krav til leverandørtilbud (hvilket i EU sammenhæng forudsætter at de er godkendte som EU standarder).
Endvidere har Folketinget tilkendegivet ønsket om at det offentlige så vidt muligt anskaffer it i overensstemmelse med 7 obligatoriske standarder.
Hvad der måske ikke er lagt mærke til er hvem der er med til at formulere de nye standarder, der dagligt ser dagens lys og som er med til at predefinere udvikleres opgaveløsninger og grænseflader.
På it området arbejder mange tusinder af konsortier og standardiseringskommitteer på at bringe fælles fodslag i bestemmelse af nye teknologiske specifikationer.
Men hvem er med i disse arbejdsgrupper og dermed med til at sætte dagsorden og vælge løsninger på centrale, kritiske områder for udnyttelsen af ny teknologier?
Ligesom ved BPO ser vi stadig flere asiatiske lande repræsenteret og ikke mindst som aktive i at udsøge sig formandsposter i udvalg og kommitteer. Således er sekretariatet for ISO/IEC SC34 om dokument standarder flyttet fra Canada og til Japan i 2008. Flere arbejdsgrupper har fået stærkere asiatisk islæt med nye formandsskaber fra Kina eller Syd-Korea.
Staterne i Asien ser deltagelse i disse kommitteer som en offentlig satsning af strategisk betydning for udviklingen af deres software og it industrier iøvrigt.
Hvor BPO processserne knytter sig til den enkelte virksomhed eller organisation så er satsningen på standardiseringskommitteer en satsning på et helt andet niveau. Standarder regulerer infrastruktur, brancher og virksomheder såvel som organisationer. Indflydelsen på rammerne for udviklingen af nye applikationer er det centrale.
Hvorledes arbejder vi i Danmark på at opnå strategiske positioner i standardiseringskommitteer?
Hvilke kommitteer satser vi på?
Hvilke standardiseringsorganisationer har vi ønske om at arbejde i?
Den sidste faktor af stor betydning for udformningen af vore it afhængigheder og samarbejdsrelationer knytter sig til EU Kommissionens arbejde. I EU Kommissionen har man også fået øjnene op for betydningen af standarder, hvorfor et større udredningsarbejde og en stor konference til opfølgning blev afholdt i 2008. Siden har Kommissionen arbejdet videre på de opstillede udfordringer og sonderer løbende hvilke mulige positioner at indtage i de kommende år.
I disse år har EU Kommissionen dog gjort sig specielt bemærket ved at anvende et værktøj der allerede er lagt i Kommissionens hænder: Konkurrencepolitikken. I stedet for at afvente opbygningen af en mere vidtgående platform for standardisering (ud over CEN, CENELEC og ETSI; Dansk Standard henviser til over 50 CEN og CENELEC kommitteer) har Kommissionen valgt den industripolitiske indfaldsvinkel til regulering af aktører og markeder for it og tele.
Senest har Kommissionen blandet sig i Roaming-priserne i EU. Udover teleservice har Kommissionen blandet sig i konkurrencen på hardware (senest en stor bøde til Intel) og på software (senest en stor bøde til Microsoft) hvorved Kommissionen sætter betingelser for konkurrence. Med sin interesse for standarder og herunder for interoperabilitet, som også kan opnås via standarder, påvirker Kommissionen konkurrenceforholdet mellem de store spillere på it markederne.
Udformningen af en dansk it politik, der afspejler standardisering såvel industriel konkurrence, kan ikke ske uafhængigt af EU Kommissionen. Hvorledes de "Asiatiske tigre" udnytter deres stigende indflydelse på standardisering og fremstilling af såvel hardware som software teknologierne får vi at se ikke blot i EU men også i en dansk sammenhæng i de nærmeste år. "
Tilbage til artiklen Outsourcing: Nye veje for de asiatiske tigre
