Artikel top billede

NKT Cables Group skal ringe internt og holde videomøder for at spare tid og penge. Ill:NKT

Sparer 31.000 timer med unified communications

NKT Cables Group har tryllet med lommeregneren og fundet ud af, hvor meget tid medarbejderne sparer på virksomhedens nye unified communications-løsning.

Hvad sparer en virksomhed egentlig ved at satse på ny kommunikationsteknologi? Det er der mange svar på, men et af dem er blandt andet fem minutter om dagen.

NKT Cables Group har regnet lidt på, hvad virksomheden egentlig kan spare af tid, når den implementerer den unified communications-løsning (UC), som Siemens Enterprise Communications har haft held til at sælge den.

Aftalen om levering af den integrerede kommunikationsløsning består af en implementering og servicering af en VoIP (Voice over IP) og en unified communications-løsning. Løsningen skal rulles ud i alle NKT Cables Group afdelinger.

Dermed kan i alt 1.700 kabel-medarbejdere se frem til en række forbedringer i forhold til virksomhedens eksisterende kommunikationsløsning, mener it-chefen hos NKT Cables, Lars Notheved.

"Med den nye løsning overgår NKT Cables ikke alene til IP-telefoni, men bliver også introduceret til UC og alle de fordele, der følger med begge dele," siger han.

NKT har testet UC-funktionerne på medarbejdere i forskellige funktioner, og der er stor forskel på, hvor meget tid, de sparer med den nye løsning. Et gennemsnit viser, at hver medarbejder sparer fem minutter per dag på den nye løsning.

"Det lyder måske ikke af meget, men med 1.700 medarbejdere, svarer det til 31.167 timer på et år," fortæller Lars Northeved.

Udlandstelefoni og rejsedage

Foruden besparelser i arbejdstid, er der også penge at spare på telefonregningen, når medarbejderne udelukkende taler på virksomhedens eget net. Når alle så at sige ringer internt, fjerner det den dyre post på udenlandstelefoni.

Det centrale datacenter placeres i Danmark, og løsningen vil dække fem lande med 14 lokationer. Løsningen er skalérbar op til 110.000 brugere, og NKT og Siemens har aftalt en femårig managed service-aftale.

"Vi har valgt en såkaldt managed service-løsning, som vi ser som en slags fremtidssikring, der holder os opdateret med de nyeste løsninger. Det er også en forsikring for os mod, at leverandøren for eksempel vælger at skifte platform," siger NKTs Lars Northeved.

Næste skridt for NKT Cables bliver videomøde-løsningen, der vil kunne spare på rejsedagene.

Hele implementeringen forventes overstået i juni 2010.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Højer og Lauritzen ApS
Distributør af pc- og printertilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere