Artikel top billede

Internet Explorer og Chrome fører stadig browser-kapløbet, men blandt andre Firefox vinder ind. Foto: Jens Møller Nielsen

Internet Explorer 8 og Chrome stormer frem

Internet Explorers samlede andel af browsermarkedet falder i takt med, at Firefox og Safari får flere brugere.

Computerworld News Service: Googles Chrome og Microsofts Internet Explorer (IE) er ifølge webanalysefirmaet Net Applications afgjort vinderne i sidste måneds undersøgelse af browsermarkedet.

Chromes andele af browsermarkedet steg fra 1,4 procent til 1,8 procent, hvilket er browserens største stigning i løbet af en enkelt måned, siden dens debut i december sidste år. De 0,4 procentpoint udgør en stigning på 27 procent i forhold til andelen i april.

Microsofts ny browser havde også en større stigning i andele end nogensinde før med 3,7 procentpoint til 7,6 procent, hvilket udgør en vækst på over 91 procent, idet opgradering pushes ud til flere Windows-brugere.

Microsoft lancerede IE 8 i marts men begyndte ikke at tilbyde opgraderingen til brugere af IE 6 og IE 7 før den tredje uge i april. Men det nåede dog at blive maj, før Microsoft udsendte opgraderingen til IE 8 gennem Windows Update.

Den ny browser vil dog ikke før juli blive pushet ud til virksomheds-pc'er, der er styret af Windows Server Update Services, hvor IE 8 sandsynligvis vil opleve endnu en stor vækst i markedsandelen.

Internet Explorer 8 udgør et særligt optællingsproblem for Net Applications, oplyser firmaet. Problemet er browserens "kompatibilitetstilstand," som lader brugerne vise websites som i den ældre - og ofte webstandard-inkompatible - Internet Explorer 7. "Dette har ført til en underrapportering af Internet Explorer 8, da omkring en femtedel af IE 8-browsingen i vores stikprøvekontrol foretages i kompatibilitetstilstand," bemærker Net Applications på firmaets website.

Net Applications begyndte midt i maj at differentiere mellem "normal" IE 8-tilstand og "IE 8-kompatibilitetstilstand" og har derefter lagt de to sammen for at få en samlet vurdering af den ny browsers andele af markedet.

Firefox og Safari tager fra IE

IE 8 kom som Microsofts kort i ærmet i maj, hvor virksomhedens andre browsere forsat styrtdykkede. IE 7 mistede næsten 3,7 procentpoint og landede på 40,8 procent, mens den oldgamle IE 6 faldt med 0,6 procentpoint til 16,9 procent af markedet.

Ved at sætte IE 8's fremgang op mod tilbagegangen for IE 6 og IE 7 er Net Applications kommet frem til, at Internet Explorer samlet set har mistet 0,6 procentpoint, hvilket alligevel placerer Microsoft solidt på 65,5 procent af browsermarkedet. Ligesom i foregående måneder er dette dog en bundrekord for Microsofts samlede browserandel.

Mozillas Firefox og Apples Safari vandt begge frem i maj og fortsatte dermed tendensen, at disse to browsere tager det meste af, hvad Internet Explorer mister. Firefox afsluttede maj på 22,5 procent, hvilket er en stigning på kun 0,03 procentpoint, mens Safari steg med 0,2 procentpoint til 8,4 procent, hvilket er en rekordandel for Apples browser.

Firefoxs meget svage stigning er en betydelig afvigelse fra dens gennemsnitlige stigning på 0,3 procentpoint i de sidste 12 måneder og sætter effektivt en stopper for open source-browserens fremmarch mod den næste større milepæl på de 25 procent af markedet. Denne milepæl havde Net Applications' data ellers tidligere peget på, at Mozilla ville nå til november. Men ifølge de nyeste tal vil Firefox nu ikke udgøre hver fjerde browser før januar 2010.

Mozilla kan dog komme til at opleve fornyet fremgang, når organisationen lancerer den endelige version af Firefox 3.5, som nærmer sig status som release candidate, og som bør stå færdig ved slutningen af juli.

Net Applications måler browser-brug ved at måle på de computere, der besøger de over 40.000 websites, som firmaet måler på for sine klienter. Disse browser-data fra maj er tilgængelige på firmaets website.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Konica Minolta Business Solutions Denmark A/S
Salg af kopimaskiner, digitale produktionssystemer og it-services.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren