Det er fuldt ud forståeligt, at vi i en skræmmende tidsalder søger måder at løse vores problemer på.
Men det løser ikke vores problemer, er ikke besværet værd, og har en meget skræmmende bivirkning i et samfund.
Det fortæller Gus Hosein fra London School og Economics og senior fellow hos menneskerettighheds-organisationen Privacy International senere i dag justitsminister Brian Mikkelsen (K), når de spiser frokost sammen og diskuterer kameraovervågning på den Danske Ambassade i London.
Den internationale privacy ekspert besøgte mandag Teknologisk Institut ved København, hvor han var taler på konferencen Pyt med Privatlivet.
Gus Hosein mener, at udbredelsen af overvågningskameraer i England har skabt en nedbrydende virkning på samfundets hensyn til rettigheder.
Problemet er, at folk pludselig bliver ligeglade med forslag om at indsamle alles fingeraftryk, fordi de tænker "vi har alligevel intet privatliv, fordi de billeder af os, uanset hvor vi er," forklarer han.
"Hvis man indførte kameraovervågning i Danmark i morgen, ville kriminaliteten falde. I en måneds tid. Og de første, som ville opdage, at det ikke virker, er de kriminelle," siger Gus Hosein.
Han forklarer, at selv politiet i England indrømmer, at kameraovervågning kun benyttes til opklaring af forbrydelser i tre procent af sagerne.
"En anden undersøgelse, som regeringen prøver at gemme, viser, at kameraovervågning ikke har nedbragt kriminaliteten, men at kriminaliteten falder med 20 procent hvis man indfører bedre belysning om natten," siger Gus Hosein.
Hvorfor indfører vi så ikke bedre belysning, spørger Gus Hosein.
"Politikere vil gerne give udtryk for, at de gør noget, som folk tror vil gøre en forskel på trods af alle modbeviserne. Det er en meget populær politik," siger Gus Hosein.
Han forklarer, at englænderne elsker kameraovervågning, fordi de tror, det gør dem sikrere. Men det er netop det, som gør det skræmmende, fremhæver han.
"Hvis et samfund tror, at det er sikrere på grund af det, (kameraovervågning, red.) men alligevel ikke er det, skaber vi så ikke større farer for samfundet?" spørger Gus Hosein.