Artikel top billede

Dankortet fylder 10 år på nettet - under øget pres

Dankortet fylder 10 år på nettet, men fødselsdagsgaven ligner et markant øget pres fra andre betalingsformer. "Men kagen bliver større," siger PBS.

Det er nu 10 år siden, at man første gang kunne handle med Dankort på nettet.

Dankortet står i dag stærkt på det danske marked som den fortrukne betalingsform for danskerne, når der handles på nettet.

I dag er der over 33 millioner transaktioner om året - alene på nettet.

Det er en del mere end de godt og vel 150.000 transaktioner, der blev gennemført i det første år af Dankortets levetid på nettet tilbage i 1999.

Mens selvom fødselsdagen kan fejres med god samvittighed, kommer Dankortet under stadig større pres på nettet.

"Vi kommer til at opleve en langt større mangfoldighed af betalingsformer i fremtiden. Vi forventer en større konkurrence i fremtiden området," siger Søren Winge, pressechef for PBS, der står bag Dankortet.

Mange betalingsformer allerede nu

Den danske nethandel er ikke så hårdt ramt af finanskrisen modsat mange andre dele af erhvervslivet. I modsætning til resten af erhvervslivet har FDIH, Foreningen for Distance- og Internethandel, oplevet en svag stigning i antallet af transaktioner over nettet i starten af 2009.

Men Dankortet skal passe på ikke at blive loverhalet af alternative betalingsformer.

Hos DIBS, der er udbyder elektroniske betalingsløsninger over nettet, har man øje for de mange betalingsformer, der er på markedet.

"Dankortet og specielt Visa-Dankortet er en væsentlig betalingsform for danskerne på nettet. Men vi kigger hele tiden på nye betalingsformer og herunder også Paypal, og vi vil i fremtiden også vurdere, hvilke betalingsformer, vi vil implementere i DIBS," siger Lars Friis, administrerende direktør for DIBS.

"Det er vigtigt for os at kunne tilbyde en bred vifte af en række betalingsformer til danske netbutikker. Forbrugerne er blevet klar over, at det er blevet let og simpelt samt billigt at handle på nettet. Vi ser derfor også i højere grad, at flere butikker rykker ud på nettet."

Kagen bliver større

Men på trods af de mange nye konkurrenter til Dankort i fremtiden, så er det efter alt at dømme også et større marked at tage af.

"De næste 10 år er lang tid at spå om. Godt nok er vækstraterne faldet til et niveau omkring 15-20 procent, men hvis man kigger på DIBS' e-handelsindeks, ser e-butikkerne og forbrugerne stadig ligeså positivt på e-handlen som for et år siden. En af årsagerne er, at vi ser en strukturel ændring på området. Danskerne har fået øjnene op for denne alternative distrubitionskanal," siger Lars Friis.

Det er Søren Winge enig i, men glæder sig også over de nye udfordringer.

"Vi ser en række nye udviklinger i teknologien og tjenester, der modsat Dankortet er startet op på nettet. Det kan være betalingsformer som mobiltelefonen, men også tjenester som Paypal er i spil. Vi vil i PBS selvfølgelig følge disse nye udviklinger meget tæt," siger Søren Winge fra PBS.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Ciklum ApS
Offshore software- og systemudvikling.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren