De danske skole-elevers it-brug og -kompetenceudvikling afhænger helt og holdent af, hvilken skole de går på.
Der er ikke nødvendigvis regionale forskelle, men satsningen på it handler derimod mere om, hvordan den enkelte skoleledelse ser den digitale udfordring, lærernes it-parathed og skolens arsenal af digitalt isenkram.
På Christianshavns Skole i et af Københavns mest mondæne kvarterer er der kun én computer til hver ottende elev, hvilket i gennemsnit giver eleverne 25 dage med adgang til tastaturerne på et skoleår.
På Erritsø Centralskole i Fredericia Kommune har elever derimod adgang til computerne hver eneste dag, hvilket svarer til, at de får otte gange så meget it-erfaring som eleverne på Christianshavn.
Klik nedenfor for at se, hvordan it bliver grebet vidt forskelligt an på de to skoler: