Minus 3. Sådan lyder den dårligste karakter i den nye karakterskala. Og samtidig er det også en rammende beskrivelse af de nationale test af folkeskolens elever, som tidligst vil komme i drift tre år senere end planlagt.
Den forsinkelse har nu fået statsrevisorerne til at bede Rigsrevisionen om at se nærmere på projektet, som var til intens politisk debat i 2005, da aftalen om testene blev indgået.
De første tre nationale test skulle være gennemført i skoleåret 2006/2007. Men på grund af tekniske problemer er det endnu ikke lykkedes at gennemføre testene tilfredsstillende, og den seneste tidsplan sigter mod en deadline i 2010.
Rigsrevisionen oplyser i et notat til statsrevisorerne, at den kommende undersøgelse vil dreje sig om fire punkter.
Først skal det vurderes om testene på nuværende tidspunkt lever op til deres formål.
Desuden vil styringen af projektet, projektets økonomi samt de oplysninger som Folketinget har fået om sagen, blive undersøgt.
Bodsøvelser
De nationale test har efterhånden en lang historie af fejlslagne forsøg bag sig, og Skolestyrelsen, som har ansvaret for de nationale test, har også været plaget af it-problemer i et sideløbende projekt, hvor afgangseksamenerne skal gøres elektroniske.
Leverandøren af it-understøttelsen til de nationale test, Cowi, har allerede måttet punge ud med en bod for problemerne på 1,3 millioner kroner.
Det kan dog være at Cowi ikke engang når at se systemerne i drift. Cowi har fået opgaven på en rammeaftale, som udløber i august. Den bliver dog ifølge Skolestyrelsen forlænget ind til næste år.
Inden da vil Rigsrevisionen dog have kastet mere lys over forløbet. Rigsrevisionen forventer at aflevere sin beretning i slutningen af 2009.