Artikel top billede

Mozilla har også en mobiltelefon på tegnebrættet, men den kommer forhåbentlig først ud, når den er gennemtestet.

Mozilla for tidligt ude med mobilbrowser

Måske var det lidt overmodigt af Mozilla at udgive en såkaldt pre-alpha-version af sin mobilbrowser, Fennec, til Windows Mobile.

Computerworld News Service: Såkaldte "early adopters", som downloadede Mozillas mobilbrowser, Fennec, da den blev tilgængelig 10. februar, opdagede, at den var stort set ubrugelig.

"De dårlige nyheder er, at browseren er stort set ubrugelig for mange mennesker," skriver Mark Finkle, som er udvikler på Fennec, i et blogindlæg, der påtaler problemet.

Denne episode lover ikke godt for Mozilla, som allerede har fejlet med tidligere projekter om browsere til mobiletelefoner, og som sakker bagud i forhold til konkurrenter som Opera, Apples Safari og Microsofts Internet Explorer Mobile, som er godt i gang med at sikre sig fodfæste hos mobile brugere.

For mange mennesker, som prøvede Fennec på Windows Mobile, åbnede browseren kun et skakternet billede, hver gang de forsøgte at åbne en internetside.

Mark Finkle har en formodning om, at problemet har at gøre med begrænsninger, som Windows Mobile pålægger hukommelsesforbruget. Fennec-udviklerne arbejder på metoder til at omgå disse begrænsninger for at løse problemet, skriver han.

Kun til én mobil

Da udviklerne frigav denne meget tidlige udviklerversion af browseren, gjorde de opmærksom på, at den ikke var ment som en udgivelse til den brede offentlighed, men at de håbede på, at nysgerrige ville prøve den og give feedback om, hvordan den fungerede.

Den er indtil videre kun målrettet en enkelt mobiltelefon, navnlig HTC Touch Pro. Men folk kommenterer på Finkles oprindelige blogindlæg, at de selv på Touch Pro kun kan få det skakternede mønster frem.

Det er dog også muligt at downloade denne tidlige version af Fennec til Nokias N810 tablet-pc.

Mens andre browserudviklere forbedrer den mobile browseroplevelse, har Mozilla i årevis kæmpet med at få en fungerende browser ud på mobilmarkedet. I 2004 så organisationens mobilbrowserprojekt Minimo lovende nok ud til at tiltrække finansielle investeringer fra Nokia. Projektet døde dog langsomt hen, og sent i 2007 meddelte Mozilla at ville høre inde med arbejdet på Minimo og fokusere sine kræfter på, hvad der er blevet til Fennec.

Hård konkurrence

Mozilla har også været i gang med at udvikle et projekt med navnet Joey, som skulle gøre det muligt for brugere at udklippe og gemme tekst, billeder og video fra nettet på deres computere, og efterfølgende få adgang til dette indhold fra deres mobiltelefoner. Også dette projekt døde ud efter et års tid og understøttes ikke længere.

Samtidig øgede Apple standarden for mobile browsere med sin version af Safari til iPhone, som viser internetsider, præcis som de ser ud på en almindelig computer, og så lader brugere zoome ind for at læse siden i sektioner.

Microsoft har planer om at udgive en opdateret version af sin Internet Explorer Mobile, der på lignende facon gør det let for brugere at zoome ind på internetsider.

Herudover har Opera aggressivt udviklet og promoveret sine mobile browsere, og nye spillere som Skyfire er blevet rost for at innovere.

Oversat af Thomas Bøndergaard




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering