Artikel top billede

Dell-smartphone kan være lige på trapperne

Verdens næststørste pc-producent, Dell, giver nu selv fornyet kraft til rygterne om, at selskabet lancerer en smartphone-serie allerede senere på måneden.

Da amerikanske medier i sidste uge satte gang i rygterne om, at pc-producenten Dell skulle være på trapperne med en serie smartphone, var det en gammel rygte-sag, der blussede op igen.

Denne gang afstedkommet af 'anonyme kilder tæt på firmaet', der fortalte Wall Stret Journal, at Dell i over et år har arbejdet på smartphones, der kører på henholdsvis Google Android og Windows Mobile.

Nu står det dog klart, at Dell-rygterne, der har stået på i årevis, rent faktisk kan vise sig at blive til virkelighed i den nærmeste fremtid..

Da formand og administrerende direktør Michael Dell blev interviewet til en konference i USA, spurgte intervieweren direkte, om der var hold i rygterne - efter at have henvist til, at Nokias topchef tidligere har udtalt, at smartphonen vil skubbe pc'en af pinden som den primære computer.

"Jamen, hvis Kallasvuo (Nokias adm. direktør, red.] siger, at telefonen er fremtidens computer, så kan du nok forstå, at eftersom vi er i computer-industrien, må vi være i mobil-industrien," lød kommentaren fra Michael Dell med et smil på læben.

Det skriver Internetnews.com.

IDC: En smartphone giver god mening
Mens HP og ASUS allerede har solgt smartphones i et stykke tid, har Acer netop bekræftet, at selskabet i næste måned vil lancere sin første smartphone ved 3GSM-messen i Barcelona. Flere medier spekulerer i, at det også kan være tilfældet med Dells påståede smartphones.

Ifølge Internetnews.com lod intervieweren, som var formanden for den amerikanske Consumer Electronics Association, ikke Michael Dell slippe med den kryptiske kommentar.

Efter at have boret lidt yderligere, lod Michael Dell forstå, at hans forventer, at vi i de kommende år vil se flere enheder, der lukker hullet mellem notebooks og for eksempel Apples iPhone.

"Over tid tror jeg, at du vil se størrelses-spektret vokse på de enheder, vi spiller ind med - også de mindre af slagsen," lød det fra Michael Dell.

IDC's teleanalytiker Brian Troelsen udtalte i sidste uge til Computerworld, at det giver god mening, når virksomheder som HP, ASUS, Acer og - måske - Dell lancerer smartphone-produkter.

"Smartphones bliver mere og mere en pc end en mobiltelefon, og de kender jo alt til, hvordan man bruger og udvikler pc'en - hvilke ønsker og behov, der er," forklarede Brian Troelsen.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Advania Danmark A/S
Hardware, licenser, konsulentydelser

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering