Artikel top billede

IT-Universitetet uddanner Facebook-specialister

Hvordan tjener virksomheder penge og prestige på sociale netværk som Facebook og MySpace? Det vil IT-Universitetet give et bud på med en helt ny uddannelse. HP er hoppet med på vognen.

"Få din hyre for at hænge ud på Twitter, Facebook og andre sociale netværk."

Nej, der er ikke tale om et fritidsarbejde til landets konfirmander, men derimod perspektiverne på et nyt uddannelsestilbud fra IT-Universitetet, der slår dørene op for bachelor-uddannelsen Digitale Medier og Design.

Men hvorfor skal man spendere tre år på statens regning for at finde ud af, hvordan man benytter Facebook?

"Digitale Medier og Design handler ikke specifikt om Facebook eller et andet populært medie. Uddannelsen sigter derimod på at få de studerende til at koble analytisk forståelse for medieplatforme som sociale netværk, mobiltelefoni og blogs med forretningsforståelse og hele den måde, vi lever på," forklarer Lektor Lone Malmborg, der skal være med til at undervise de 80 nye ITU-poder fra august.

Hun fortæller, at de studerende blandt andet skal udrustes med en forståelse for digitale generationskløfter mellem familiemedlemmer grundet forskellige kommunikationsformer, asocial adfærd på grund af overdrevent chatforbrug, og ikke mindst hvordan virksomheder kan benytte sociale netværk som Facebook til at fede bundlinjen op.

"For blot få måneder siden var det sjovt og poppet at bruge Facebook. Nu er der til stadighed flere, der benytter det professionelt - det gælder både internt i virksomheder, eksternt i professionelle netværk og på virksomhedsniveau. Den foranderlighed i medierne skal de studerende forstå og være i stand til at udnytte," siger Lone Malmborg.

Vil sælge servere på Facebook

En af de virksomheder, der allerede er begyndt at lægge planer for, hvordan Facebook skal bruges kommercielt, er verdens største pc-producent HP.

"Enhver virksomhed med respekt for sig selv finder hele tiden nye markedsføringskanaler. Lige nu er det sociale medier, der er hotte, og derfor har vi hyret en ekspert i sociale medier til at lære os, hvordan vi kan markedsføre servere og pc'er på Facebook," fortæller HPs kommunikationschef Henrik Kirkeskov til Computerworld.

HP's professionelle Facebook'er er den ITU-studerende Mikael Lemberg, der skal lære virksomheden, hvordan den benytter Facebook internt og ikke mindst eksternt som et marketingværktøj.

Hvordan HP vil give Facebook-brugere blod på tanden til at købe servere og pc'er er selskabet endnu ikke helt klar over.

"Vi har flere idéer i støbeskeen, og de vil kunne ses allerede til næste år," siger Henrik Kirkeskov fra HP.

Objektorienterede, sociale studerende

ITU-lektor Lone Malborg glæder sig over, at virksomheder som HP og andre er begyndt at interessere sig professionelt for sociale medier.

Hun understreger dog, at Digitale Medier og Design-uddannelsen ikke handler om at sidde og surfe på Facebook hele dagen.

"De studerende skal lære principper og medieteorier, og den praktiske implementering kan altid komme senere. Men det er obligatorisk, at de skal lære HTML, programmere objektorienteret på Arduino boards og beskæftige sig med digital elektronik som sensorer og acceleratorerer for at kunne arbejde i hardware og få en forståelse for det praktiske, digitale arbejde," fortæller Lone Malmborg.

"Allervigtigst er det dog, at de forholder sig kritiske til de allerede eksisterende sociale medier. Ellers vil vi aldrig se nogen innovation på området," afslutter hun.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Brother Nordic A/S
Import og engroshandel med kontormaskiner.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren