Artikel top billede

Sådan genkender du en god projektleder

De bedste projektledere er dem, hvis projekter altid lever op til interessenternes forventninger - og endda er leveret til tiden og inden for budgettets rammer.

Computerworld News Service: De bedste projektledere er dem, der forstår, at lederevner og medmenneskelige evner er vigtigere end metodelære og projektværktøjer.

Det mener Fumi Kondo, administrerende direktør for konsulent- og uddannelsesvirksomheden IntelliLink.

"Erfarne projektledere har regnet ud, at det er ligegyldigt, hvor gode metoder og værktøjer, man anvender, hvis man ikke forstår den menneskelige del af projektledelse," lyder det fra Fumi Kondo.

Men hvilke bløde kompetencer er så nødvendige for at blive en god projektleder?

Fumi Kondos virksomhed har udarbejdet en analyse af sine egne og sine kunders bedste projektledere og har fundet frem til en række kompetence, som de gode projektledere alle er i besiddelse af.

De er fremsynede

Gode projektledere kan forudse og afværge problemer, som kan sætte deadlines, budgetter og brugergodkendelse over styr.

De er organiserede

Det virker måske åbenlyst, at en projektleder skal være velorganiseret, men det er en kompetence, der kommer til udtryk på mange forskellige måder, for eksempel ved at være god til at fastholde et overordnet fokus og prioritere ansvarsområder.

"I de fleste projekter er der så mange ting, der skal gøres, at det kan være svært at bevare overblikket og kontrollen," siger Fumi Kondo. "En kritisk del af en projektleders ansvar er at kunne prioritere arbejdet for sit team."

De kan lede

En projektleder skal interagere med og påvirke mange forskellige interessenter, blandt andet projektteamet og projektets sponsorer.

Eftersom medlemmerne af projektteamet ofte ikke refererer direkte til projektlederen, er han nødt til at finde ud af, hvordan han kan motivere medarbejdere, som han ikke har nogen direkte indflydelse på, og som kan være afgørende for projektet.

En projektleder skal også være i stand til at opnå sponsorers og interessenters tillid i tilfælde af, at projektets tidsplan eller budget skal genforhandles, eller der skal yderligere ressourcer til at gennemføre projektet.

De er gode til at kommunikere

En god projektleder bruger e-mail, møder og statusrapporter til at kommunikere deres idéer, tage beslutninger og løse problemer, siger Fumi Kondo.

Jobbet kræver også forståelse for, at det er nødvendigt at diskutere projektet ud fra, hvad der er vigtigt for modtagerne, tilføjer hun.

De er pragmatiske

Ifølge Fumi Kondo kan projektledere sommetider være for analytiske. De analyserer alting til døde, før de går videre, og det sløver fremgangen i et projekt, siger hun.

En god projektleder fokuserer på at få arbejdet gjort med de ressourcer, der er til rådighed.

De er empatiske

"Projektlederes succes afhænger af andres succes," siger Fumi Kondo og tilføjer, at projektledere ikke kan påvirke andre effektivt, hvis de ikke forstår, hvad der motiverer interessenterne.

Projektlederen er nødt til at være bekendt med interessenternes bekymringer omkring projektet, tage dem seriøst og løse dem.

Oversat af Mille Bindslev.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Despec Denmark A/S
Distributør af forbrugsstoffer, printere, it-tilbehør, mobility-tilbehør, ergonomiske produkter, kontor-maskiner og -tilbehør.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Hybrid, on-premise eller public cloud. Bliv klogere på fremtidens datacenter

Få indblik i, hvordan du planlægger, designer og drifter dit datacenter, så det kan følge med virksomhedens vækst, støtter bæredygtighedsindsatsen og lever op til krav om effektiv datahåndtering.

25. februar 2025 | Læs mere


Identity Festival 2025

Er du klar til en dag, der udfordrer din forståelse af, hvad Identity & Access Management (IAM) kan gøre for din organisation? En dag fyldt med indsigt, inspiration og løsninger, der sætter kursen for, hvordan vi arbejder med IAM i de kommende år.

05. marts 2025 | Læs mere


Tech Transformation Trends 2025

Tech Transformation Trends er konferencen, hvor vi sætter fokus på de helt store Danske virksomheders digitale transformationer og måden de driver virksomhed på. Dagen byder på cases og vidensdeling, der vil give inspiration som kan være med til at løfte din strategi og navigere i fremtidens digitale landskab.

06. marts 2025 | Læs mere






White paper
Sikkerhed gjort enkelt: Beskyt din virksomhed direkte i browseren