Web-branchen truer reklamebureauerne på levebrødet
Den første analyse af den digitale kommunikationsbranche viser, at branchens vækstrater langt overgår reklamebureauernes. Reklamebureauerne har svært ved at integrere det tekniske i deres løsninger og formår ikke at få forretningsstrategier, kommunikationseksperter og tekniske eksperter ført sammen, lyder forklaringen. (Børsen)
Elbodan satser på opkøb af flere netbutikker
Elbodan, der sidste år købte netbutikken Proshop, vil udvide på det digitale område. Detail-giganten arbejder målrettet mod at købe flere web-butikker. Elbodan står ligeledes bag butikskæderne Expert og Punkt1. (Børsen)
Banedanmark giver grønt lys til mobilnet på skinnerne
Danmark får endnu et mobilnet i løbet af næste år, når Banedanmark sender opgaven med at bygge et omfattende GSM-net i udbud. Nettet kan komme til at koste en milliard kroner, men skal kun bruges i forbindelse med togdrift og er således ikke kommercielt. (Berlingske Tidende)