Artikel top billede

IBM løfter omsider sløret for dansk gigant-nedbrud

IBM fortæller her om nedbruddet, der i april måned lagde flere store virksomheders it-systemer ned. Fremover vil vi være mere åbne, lyder det fra IBM.

På et møde med Computerworld har IBM løftet sløret for, hvad der rent faktisk gik galt 9. april, da en lang række virksomheders it-systemer gik i sort.

Mødet var arrangeret for udvalgte journalister fra pressen.

På mødet fortalte landechefen for Global Technology Services, Sven Kolstrup, om baggrunden for nedbruddet 9. april.

Switch går data-amok

Som flere kilder allerede har fortalt Computerworld, så skyldtes nedbruddet en fejl i en switch, der begyndte at oversvømme netværket med datatrafik.

Trafikken fra switchen fik core-routere til at være 100 procent belastede, hvilket betød, at de ikke videresendte data.

Selvom IBM's teknikere skiftede over fra en overbelastet core-router til en backup-router, blev problemet ikke løst.

Dataoversvømmelsen fra switchen flyttede blot over til backup-routeren, der hurtigt blev 100 procent belastet og dermed heller ikke var i stand til at videresende trafik.

Systemer startes et ad gangen

Da IBM's teknikere fik isoleret den fejlbehæftede switch fra netværket, begyndte selskabets teknikere at genstarte kundesystemerne igen. Det blev gjort på kontrolleret vis, et ad gangen.

Ifølge IBM opstår der flere tusinde såkaldte alerts hver måned i IBM's danske datacentre.

Det er informationer om, at noget på den ene eller anden måde afviger fra den forventede opførsel af hardware og software i datacentrene.

Normalt håndteres alerts af overvågningssystemer automatisk eller af driftspersonale, inden de får betydning for de kørende systemer.

Det skete også ved 9. april-nedbruddet, som Sven Kolstrup betegner som det største nedbrud nogensinde hos IBM Danmark, men her var situationen helt speciel.

Konfigurationsændring udløste softwarefejlen

I et brev til blandt andet Københavns Kommune beskriver IBM i flere detaljer, hvad der forårsagede nedbruddet.

Her hedder det blandt andet:
"Den kritiske situation opstod efter en kundekonfiguration af en 2nd RSPAN session (Remote SPAN) på tværs af switche for at tillade sporing af nogle data for kunden. Dette forårsagede en uventet reaktion fra
switchen."

og senere:

"Da vi efterfølgende fik elimineret den definition, som reelt udløste problemet i den isolerede switch, blev driften helt normaliseret for de resterende kunder."

IBM bekræfter, at konfigurationsændringen førte softwaren ud i en tilstand, hvor der var en programmeringsfejl.

Det var først nogle dage efter 9. april, at årsagen til fejlen i switchen blev identificeret efter nøje granskning i IBM's laboratorier .




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
Alfapeople Nordic A/S
Rådgivning, implementering, udvikling og support af software og it-løsninger indenfor CRM og ERP.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere