Artikel top billede

Erhvervslivet elsker web-tv

Klumme: Virksomhederne er ved at forstå, at man ikke behøver fedte for DR og TV2 for at komme på tv.

Web-tv er det helt store i år. Alle taler om det, og endnu flere ser det. YouTube er en ubetinget succes (bortset fra, at man ikke kan tjene penge), og alle medievirksomheder med respekt for sig selv har en eller flere tv-kanaler på web.

Erhvervslivet har også fået øje på det nye medie. Tidligere i år åbnede Carlsberg en fodboldkanal på partofthegame.tv, for nylig annoncerede Jyske Bank, at den vil åbne en kanal med erhvervs-tv, og Løveparken Givskud har en kanal på tv.givskudzoo.dk.

Det vil vi se mere af i den kommende tid, og det er fint. Erhvervslivet er ved at forstå, at alle virksomheder er medievirksomheder, og man behøver ikke at fedte for instu­tioner som DR og TV2 for at komme på skærmen.

Mislykkede forsøg

Man kan selv. Men vi vil også se rigtig mange mislykkede forsøg, for det kræver mere end et kamera, og det hjælper ikke meget, at man bygger et studie og hyrer et produktionsselskab. Man skal også producere noget interessant.

Carlsbergs web-tv handler om det, der sker uden for fodboldbanen. Der er interviews og hujende fans fra hele verden. Men er det interessant? Nej, skrev Mads Kristensen tidligere på sommeren i MediaWatch:

"Partofthegame.tv bygger på den præmis, at rigtige fodboldfans er sammen om kærligheden til spillet, de store stjerner og hele kulturen omkring kampe og klubber. Men det er kun delvis rigtigt. For rigtige fodboldfans tager udgangspunkt i én bestemt ting: Klubben. Alt andet end klubben og ting, der relaterer sig til klubben, er uinteressant."

Carlsberg har, hvis Mads Kristensen har ret, ikke forstået sit publikum, og så kan det være nok så dyrt og velproduceret.

Man skal ikke bare kende sin målgruppe og producere noget, der interesserer den. Man skal også fortælle den, at man findes. Den københavnske modeuge, Copenhagen
Fa­shion Week, har web-tv på copenhagenfashionweek.tv med interviews og opvisninger fra de sidste to modeuger, men skal man dømme efter seertallene på YouTube, hvor indslagene også findes, er der ikke mange seere.

Ingen af indslagene fra modeugen i august har i skrivende stund genereret over 100 visninger - altså absolut ingenting i forhold til selv den mest elendige amatørvideo på You­Tube. Og det på trods af at der findes et utal af modeblogs med mange, mange tusinde læsere.

Disse modeblogs elsker at vise videoer fra YouTube, men ingen af dem har tilsyneladende kendskab til videoerne fra Copenhagen Fashion Week.

Man skal tænke som medierne

Erhvervslivet har ikke erfaring med at gøre sig interessant. Det er sædvanligvis påtrængende og påtvinger os sine budskaber i annoncer og reklamer, som vi ikke har bedt om. Det er ikke vant til at konkurrere om opmærksomheden i et mediemarked. Det er vant til at betale sig fra det og lukrere på de traditionelle mediers opmærksomhed.

Men den går ikke, når man skal opbygge en tv-kanal. Hvis virksomhederne vil etablere medier - og det bør mange af dem - skal de lære at tænke som medier. Og det er godt, at virksomhederne er kommet i gang.

Mulighederne har længe været der med almindelige websteder og blogs, men de fleste virksomheder har hidtil udelukkende set web som et markedsføringsredskab eller som en handelsplads. Det lader til, at web-tv bliver øjenåbneren, og at virksomhederne nu er klar til at gå nye veje. Der bliver mange fejlskud, men giv ikke op. I er på rette spor.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
TIETOEVRY DENMARK A/S
Udvikler, sælger og implementerer software til ESDH, CRM og portaler. Fokus på detailhandel, bygge- og anlæg, energi og finans.

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
Sådan bruger du aktivt AI til at styrke din cybersikkerhedsindsats

Kan AI styrke din cybersikkerhed og forebygge f.eks. ransomwareangreb? Ja – og endda særdeles effektivt! På denne konference kan du blive klogere på, hvordan du i praksis anvender AI til at styrke dit sikkerhedsniveau – og gøre cyberbeskyttelsen mere fleksibel.

27. november 2024 | Læs mere


Styrk din virksomhed med relevant, pålidelig og ansvarlig AI integration med SAP

Kom og få indsigt i, hvordan du bruger AI til at transformere og effektivisere dine arbejdsgange. Vi kigger nærmere på AI-assistenten Joule, der vil revolutionere måden, brugerne interagere med SAP’s forretningssystemer. Og så får du konkret viden om, hvordan du kommer i gang med at bruge AI til at booste din forretningsudvikling.

03. december 2024 | Læs mere


Fyr op under vækst med dataanalyse, AI og innovation

Hvor langt er den datadrevne virksomhed nået i praksis? Det kan du høre om fra virksomheder, som har foretaget transformationen. Du kommer også til at høre, hvordan de anvender AI i processen, hvilke mål de har nået, hvordan de har høstet gevinsterne og hvilke nyskabelser, der er på vej i horisonten.

04. december 2024 | Læs mere