Artikel top billede

UK: Anti-pirat aftale skal reducere fildeling med 80 procent

I løbet af de næste tre år skal den ulovlige fildeling reduceres med 80 procent. Det er de hemmeligholdte mål, der ligger til grund for aftalen mellem britiske internetudbydere og musik-industrien.

Da britiske internetudbydere sidst i forrige uge indgik en frivillig aftale med musikindustrien om at bekæmpe den ulovlige fildeling, blev der ikke nævnt hvilke resultater, aftaleparterne forventede at opnå.

Nu kan The Guardian afsløre, at den britiske regering som foranstaltede aftalen mellem internetudbyderne og rettighedshaverne, har et hemmeligt mål om en 80 procents reduktion over de næste tre år.

Brev sendt inden aftaleindgåelse

I et lækket brev som Guardian er kommet i besiddelse af, skriver den britiske erhvervsminister Baronesse Vadera blandt andet:
"Selvom dette brev ikke har nogen betydning for aftalen, som har sine egne betingelser, så vil det formentlig hjælpe til at alle underskrivende parter har de samme forventninger," hedder det i brevet som er dateret d. 22. juli og er sendt til alle aftalepartnere.

"Jeg vil betragte en reduktion som 'væsentlig' hvis den har reduceret antallet af ulovlige fildelere i UK med over 50 procent, og vi håber på 70-80 procent fra det fælles accepterede startniveau..."

1000 breve om ugen

Det skønnes, at der er mellem 6 og 7 millioner mennesker i UK, der anvender ulovlige fildeling.

Som en del af aftalen har de seks største internetudbydere i UK - BSkyB, Tiscali, BT, Orange, Virgin Media og Carphone Warehouse - forpligtiget sig til at sende 1.000 breve om ugen til internetabonnementer som deler musik i strid med ophavsrettighedslove.

Brevene skal gøre opmærksom på, at internetabonnenterne foretager sig noget ulovligt og opfordre til at abonnenterne stopper med den ulovlige fildeling.

Efter en tre måneders prøveperiode kan den britiske medieregulator Ofcom kræve antallet af udsendte breve optrappet og kampagnen kan bredes ud til andet indhold, der deles ulovligt, eksempelvis film.

Ofcom vil også overveje, hvordan gentagende lovovertrædere skal håndteres. Nedsættelse af internethastighed eller blokering af indhold nævnes som mulige midler.

Musikindustrien overvejer endvidere at retsforfølge særligt alvorlige lovovertrædelser.

Regering truede med lov

Den frivillige aftale mellem internetudbydere og musikindustrien er kommet i stand, efter at den britiske regering i februar truede med at slå hårdt ned på ulovlig fildeling via lovgivning.




Brancheguiden
Brancheguide logo
Opdateres dagligt:
Den største og
mest komplette
oversigt
over danske
it-virksomheder
Hvad kan de? Hvor store er de? Hvor bor de?
KEYBALANCE A/S
Udvikling og salg af økonomisystemer samt CRM og MPS. Systemer til blandt andet maskinhandlere, vvs-branchen, vognmænd, låsesmede,handelsvirksomheder

Nøgletal og mere info om virksomheden
Skal din virksomhed med i Guiden? Klik her

Kommende events
PCI og cloud-sikkerhed: Strategi til beskyttelse af betalingsdata

Er din organisation klar til de nye PCI DSS 4.0-krav? Deltag i vores event og få indsigt i, hvordan du navigerer i compliance-udfordringerne i en cloud-drevet verden.

16. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, Aarhus: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

21. januar 2025 | Læs mere


Strategisk It-sikkerhedsdag 2025, København: Viden om trusler og tendenser – Beskyt din virksomhed

Gå ikke glip af årets vigtigste begivenhed for it-sikkerhedsprofessionelle! Mød Danmarks førende eksperter, deltag i inspirerende diskussioner og få praktisk erfaring med de nyeste teknologier. Bliv klogere på de seneste trusler og lær, hvordan du bedst beskytter din virksomhed mod cyberangreb. Tilmeld dig nu og vær på forkant med fremtidens cybersikkerhedsudfordringer.

23. januar 2025 | Læs mere






White paper
SAP: Skab værdi og minimér omkostninger med effektiv dokumenthåndtering